Indkøbsassistent/disponent søges til Danmarks førende dentaldepot Februar 2022 Indkøbsassistent/disponent søges til Danmarks førende dentaldepot Vil du være en del af et velfungerende indkøbsteam i en spændende virksomhed? Vi mangler forstærkning til Nordentas indkøbsteam i Hørning. Derfor søger vi en operationel indkøbsassistent, der har som sin vigtigste opgave at sikre, at vi har de rette varer på lager – i rette mængde, til den rette tid. Du vil blive en del af vores velfungerende indkøbsteam, der udover vores nye indkøbsassistent består af en indkøbs- og logistikchef og to indkøbere. Du får en bred kontaktflade på tværs i organisationen samt kontakt til mange leverandører. Dine primære arbejdsopgaver er: • Disponering af varer • Opfølgning på leverancer • Indtastning af ordrebekræftelser • Prisopfølgning • Bogføring af købsfakturaer • Oprettelse af varer • Reklamationshåndtering • Vedligeholdelse af stamdata Vi forventer: • Du er struktureret og har et godt overblik • Du har erfaring fra lignende stilling. Alternativt er du kontor uddannet med indkøbserfaring eller har erfaring fra anden back-office funktion • Du er ”Købmand”, som ikke tager et nej for et nej • Du er positiv, udadvendt og har humor • Det er en fordel, at du har erfaring med Navision – dog ikke et krav • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk både i skrift og tale • Du har god forretningsforståelse Vi tilbyder: • Et alsidigt job i en virksomhed der vil fremad • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med humoristisk stemning • Dygtige og engagerede kolleger • Fuldtidsstilling • Sundhedsforsikring og frokostordning • Løn- og pensionspakke efter kvalifikationer Interesseret? Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning på mail til Indkøbs- og logistikchef Per Jensen på ansogindkob@nordenta.dk Vi gennemlæser ansøgningerne løbende og kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Opstart hurtigst muligt. Nordenta er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Vi leverer over 20.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, forskelligt udstyr og indretning samt det administrative IT-system al dente. Ligeledes har vi eget laboratorie i både Silkeborg og Glostrup samt en landsdækkende serviceafdeling og en stor kursusvirksomhed. Nordenta udgør 115 medarbejdere på tre lokationer i Hørning, Silkeborg og Glostrup. Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk
Download PDF fil