Sæt ansigt på stemmen i øret 1 team, 9 livliner, 150 års erfaring Tekst: Lisette Købsted-Nielsen Foto: Nordenta Ikke mange afdelinger kan prale af et team med 150 års erfaring. Men det kan Internt Salg hos Nordenta, og det skyldes et særligt sammenhold, et mindset klar til forandring og en ægte glæde ved at hjælpe kunderne. Michael Andersen er salgschef for Internt Salg hos Nordenta, hvor han har været ansat i 12 år. I afdelingen ligger medarbejderne inde med solid erfaring og svar på næsten alt mellem himmel og jord. ’’I dag bærer vores afdeling mere præg af supportcenter end salg. Derfor skal vi leve op til et højt fagligt niveau for at kunne hjælpe kunden bedst muligt,’’ siger Michael Andersen. Kundekonsulenterne har konkret erfaring at trække på, da de fleste har en baggrund fra klinikverdenen som enten klinikassistent eller tandplejer, mens andre har mange års erfaring hos Nordenta. Denne brancheerfaring sikrer et højt fagligt niveau og giver medarbejderne en værdifuld indsigt i kundernes hverdag. Kunden i fokus Man kunne tro, at 150 års erfaring medførte en vis metaltræthed, men sådan er det langt fra i Internt Salg. ’’Nordenta er en virksomhed i konstant forandring, og derfor er det vigtigt at kunne følge med flowet. Selvom medarbejderne har været ansat længe, er de alle parate til at udvikle sig i takt med markedets tendenser. Jeg synes, det er et spændende team, der fungerer godt takket være stor alsidighed. Teamet overlapper hinanden på den helt rigtige måde, så vi kan hjælpe kunderne på bedste vis,’’ forklarer Michael Andersen. Netop den tætte kundekontakt er et element, som kundekonsulent erne selv sætter stor pris på i hverdagen. Tine Høj har været en del af afdelingen i 26 år og fortæller: ’’Der er ingen dumme spørgsmål, vi finder altid et svar. Det er den positive kundekontakt, hvor jeg kan give kunden en god hjælp, der er noget af det allersjoveste ved mit job.’’ Hun suppleres af Karina Kjeldsen: ’’Kunderne skal huske, at det er okay at ringe. Det er trods alt derfor, vi sidder her.’’ 4 // www.nordenta.dk
Download PDF fil