Side 4
LAaFbDriEdLaINBiGoClean® Implantatpleje med en chitosanbørste Peri-implantitis er en almindeligt forekommende tilstand ved dentale implantater.1,2 For at forhindre udviklingen fra mucositis til peri-implantitis er daglige orale hygiejnerutiner og regelmæssig professionelt vedligehold af dentale implantater af største betydning.3-5 Der er blevet foreslået en række strategier til behandling af periimplantær mucositis, men indtil videre mangler tilstrækkelige data til at kunne dokumentere en overbevisende effekt af nogen af disse metoder. Tekst, foto og tabeller: Johan Caspar Wohlfahrt, PhD, DDS, Anne Merete Aass, Dr. Odont., DDS, Odd Carsten Koldsland, PhD, DDS, Department of Periodontology, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway Klinikker anvender i dag forskellige metoder til rensning af implantater - dog med stadig begrænset dokumenteret effekt.6, 7 Udvalget af udstyr specialfremstillet til vedligeholdelse af dentale implantater er også begrænset, og der er behov for udvikling og optimering af effektive metoder til let og regelmæssig professionel pleje og rengøring af implantater. Her er det vigtigt at notere sig, at evt. rester fra et instrument til rensning af implantater, som efterlades på implantatets overflade, kan føre til en fremmedlegeme reaktion og muligvis øget knogletab. Desuden kan stålinstrumenter skade implantatets titaniumoverflade.8-10 Chitosan er et biopolymer udviklet af chitin, der stammer fra krebsdyr. Materialet virker interessant i forhold til rensning af implantater, da det er hurtigt bionedbrydeligt, hvilket forhindrer materialerester i peri-implantatvævet. Meget tyder også på, at chitosan har antiinflammatoriske egenskaber, og det har vist sig at hæmme vækst af parodontale patogener.11 I dette studie er en snoet børste med chitosanfibre testet. Materialer og metoder Studiet af 6 måneders varighed inkluderede 13 patienter - alle diagnosticeret med periimplantær mucositis. Studiet er godkendt af “The regional research ethics committee (REK sor-ost D, 2012/791)”. Alle kliniske undersøgelser blev udført af to certificerede og kalibrerede parodontologer (AMA, OCK). Selve behandlingen blev udført af en tredje parodontolog (JCW). (Fig. 1). Patienter, der deltog i studiet, havde alle mindst ét implantat, der havde været i funktion i mere end 12 måneder, med periimplantær mucositis påvist ved en pochedybde på 4 mm eller derover på mindst ét af implantatets sider og med et positivt "modificeret blødning ved sonderings-index" (mBoP) på 1, 2 eller 3 (Fig. 2). Implantaterne skulle desuden være plakfri på alle overflader. De indledende målinger blev foretaget, efter deltagerne omhyggeligt var blevet instrueret i oral hygiejne, individuelt og efter behov. Patienter, der blev diagnosticeret med parodontale sygdomme, blev behandlet og reevalueret, og tilstanden skulle være i bedring inden optagelse i studiet. Patienter under 18 år, patienter med peri-implantitis, patienter der var eller havde været i strålebehandling, kemoterapi, systematisk langvarig kortikosteroidbehandling eller var gravide eller ammende blev ikke medtaget i studiet. Fig. 1 Der blev anvendt en roterende chitosan børste Rensning af implantaterne blev foretaget med LBC-børsten (Labrida BioClean, LABRIDA AS, Oslo, Norge) monteret i et nedgearingsvinkelstykke (2:1 – 1000 omdr./min.) med en 4 // www.nordenta.dk
Side 5
mBI: Score 0: No bleeding when a periodontal probe is passed along the gingi- val margin adjacent to the implant. Score I: Isolated bleeding spots visible. Score 2: Blood forms a confluent red line on margin. Score 3: Heavy or profuse bleeding. mBoP: Score 0: No bleeding 30 seconds after probing Score I: Isolated minimal bleeding spots visible 30 seconds after probing. Score 2: Blood forms a confluent red line on margin 30 seconds after probing. Score 3: Heavy or profuse bleeding 30 seconds after probing. computersoftware Sigma Plot (Systat Software, Inc., San Jose, CA). Resultat Der sås signifikante forbedringer i pochemålene (PPD) op til 4 uger efter behandlingen (Fig. 3) men ikke mellem udgangspunktet og 6 måneder – dvs. 3 måneder efter den 2. rensning. Signifikante forbedringer i mBI og mBoP sås mellem udgangspunktet og alle senere målinger (Fig. 4 og 5). Ingen af implantaterne viste knogletab ved røntgenundersøgelsen efter 6 måneder. Børsten kunne fint føres ned i pochen langs implantatet, og fleksibiliteten af børstens skaft lettede adgangen til de approksimale dele af pochen. Ingen af patienterne rapporterede om subjektive symptomer som fx udtalt smerte eller hævelse efter behandlingen. Diskussion Fremfor i forskningen udelukkende at sætte fokus på de fremskredne faser af peri-implantitis, hvor implantatet i mange tilfælde er svært at redde, vil det uden tvivl være vigtigt at anlægge en mere profylaktisk tilgang til peri-implantitis. Det er vigtigt, at patienten allerede i planlægningsfasen af behandling en informeres om vigtigheden af fremtidig regelmæssig implantatpleje og -vedligehold, og patienten skal være udførligt informeret omkring de langsigtede aspekter af implantatbehandlingen.1, 3, 13 Mens det vil være muligt at behandle hovedparten af de periimplantære mucusitis-tilfælde med omhyggelig orale hygiejneinstruktion er, vil implantater med dybere pocher ikke altid bedres udelukkende ved patient-udført renhold,1, 14 og det vil være nødvendigt at indføre regelmæssige professionelle tiltag i Fig. 2. mBI (modificeret blødnings-index) og mBoP (modificeret blødning ved sondereings-index) anvendt i studiet rensningstid på 3 ½ minut. Efter rensningen blev der skyllet med sterilt saltvand. Patienterne blev indkaldt efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Røntgenundersøgelse blev foretaget inden behandlingsstart og igen efter 6 måneder. De kliniske undersøgelser inkluderede måling af: – pochedybde (PPD) med et defineret tryk på 0,2 N (20 g) og en pochedybdemåler (University of North Carolina, DB764R, AESCULAP, B Braun Germany) – modificeret sulcus blødningsindex (mBI) og – modificeret blødning ved sonderings-index (mBoP) 12 (Fig. 2). De kliniske parametre blev sammenlignet mellem udgangspunktet og efter 2 uger, 4 uger og 6 måneder. Statistisk analyse Da datasættet var ikke-parametrisk, blev der anvendt en Mann-Whitney U test med et alpha niveau på 0,05 for at sammenligne målingerne mellem udgangspunktet og de senere tidspunkter. Samtlige statistiske analyser blev udført gennem det statistiske Fig. 3 Ændring i pochedybde (Pocket Probing Depth – PPD) mellem udgangspunktet og de angivne undersøgelsesintervaller. Fig. 4 Ændring i det modificerede blødningsidex (mBI) mellem udgangspunktet og de angivne undersøgelsesintervaller. +1 Magasin // 5
