Kære læser

Vinteren er et godt tidspunkt til at drømme. Udrejselængslen vokser, som temperaturerne falder, og dagene bliver kortere, og  heldigvis er juletiden en perfekt anledning til at samles om nye rejseoplevelser.

For julen er en magisk tid. Vi støver kogebøgerne af og finder vores bedste juleopskrifter frem, mens de velkendte julehits nok engang puster nyt liv i barndommens glæde. December er hjertevarm og fyldt med samvær, hygge og julelys, der funkler i vinternætterne, og her i kataloget finder du inspiration til, hvordan julen opleves bedst.

Du finder som altid vores populære julemarkedsture til Tyskland og Danmark, men vi præsenterer også spændende nyt. Oplev Østrigs historiske julemarkeder, Aarhus’ Gamle By i juleklæder eller kombinér Helsinki og Stockholm i ét og samme juleeventyr. Du kan også rejse med tog til Stockholm gennem Sveriges hvidklædte vinterlandskaber.

Skal julen være noget særligt i år, kan du tage på julerejser til både Tyskland, Holland og Spanien, hvor vi juleaften samles om en dejlig julemiddag – naturligvis med et strejf af traditionel, dansk jul. Du finder også nytårsrejser, hvor vi kommer godt ind i det nye år med fyrværkeri, fest og farver.

 

Glædelig jul – og rigtig god rejse.

De bedste julehilsner

Miriam B. Christiansen, direktør

Og teamet hos NILLES REJSER

    ...