Vilkår for InControl Touch Pro- og Pivi Pro-funktionen Med virkning fra den 12. august 2020 I disse vilkår betyder ”vi/os/vores” Jaguar Land Rover Limited (registreringsnummer 1672070) med hjemsted på Abbey Road, Whitley, Coventry CV3 4LF), England. 1. Om disse vilkår Følgende vilkår og betingelser (“Vilkår”) gælder for biler udstyret med InControl Touch Pro eller Pivi Pro og dækker infotainment, tilknyttede tjenester og softwareopdateringsfunktioner (herunder al software, billeder, tekst, data og andet indhold, der er en del af eller relaterer til disse funktioner) (“Funktioner”). Bemærk, at alle funktioner muligvis ikke er tilgængelige i din bil, da dette afhænger af specifikationerne for din bilmodel og dit land. Funktionerne udbydes ikke for Færøerne og Grønland. Kontakt din autoriserede forhandler for yderligere oplysninger. Du kan blive bedt om at acceptere yderligere slutbrugerbetingelser og politik om beskyttelse af personlige oplysninger, når du bruger visse funktioner, for eksempel funktioner, der leveres via vores udvalgte tredjepartsudbydere, eller som giver dig adgang til apps eller onlineindhold (f.eks. InControl Touch Pro “Live” -tjenesten). For InControl Touch Pro gælder tredjepartsudbyderbetingelser for navigation og Gracenotemedier. Du kan læse dem her: • https://legal.here.com/terms • https://legal.here.com/privacy • Se i bilens instruktionsbog under anvendelsesvilkår for Gracenote-media. Den første gang, du forsøger at bruge InControl-funktionerne, vil disse Vilkår komme op på skærmen i din bil. For Pivi Pro gælder vilkårene for tredjepartsudbydere for navigation og tilslutning til mobilt netværk (herunder politikken om rimeligt brug). Du kan læse dem her: • https://legal.here.com/terms • https://legal.here.com/privacy • https://move.tatacommunications.com/terms-and-conditions • https://move.tatacommunications.com/policies/privacy Ved at bruge funktionerne accepterer du disse Vilkår og funktionsudbydernes vilkår og anerkender funktionsudbydernes privatlivspolitik. Læs dem venligst omhyggeligt. Særlig opmærksomhed henledes på punkt 2 (SIM-kort og datagebyrer), punkt 7 (databrug og fortrolighed) og punkt 8 (ansvarsbegrænsning) herunder.
Download PDF fil
Cookiepolitik