HJERTELIGT VELKOMMEN INDENFOR I MCH-universet elsker vi at have gæster. Det personlige værtskab for mødet med og mellem mennesker er nemlig vores fælles passion, og netop derfor glæder vi os til at byde dig og dine velkommen til nye oplevelser i Kongrescentret, Messecentret og Jyske Bank Boxen. “Oplevelser for Alle” har i mange år været overskriften for vores udbud af MCH-kulturoplevelser. Det er en titel, der forpligter, og som vi gør os umage for at leve op til. Vi ser det som vores fornemste opgave, at der i MCH altid er noget godt at se frem til og mødes om. Derfor har vi set frem til at udgive dette sæsonprogram, hvor du kan gå på opdagelse og udforske de mange muligheder for nye stjernestunder, der forhåbentlig kan inspirere og give dig lyst til at komme indenfor hos os sammen med dem, du holder af. Måske finder du også julegaven til dine kære eller inspi- ration til din egen ønskeseddel. For vi har i denne tid måske endnu mere brug for at komme indenfor og få et pusterum og nye mindeværdige oplevelser sammen. Vi glæder os meget til at byde dig – og dem, du deler dine oplevelser med – velkommen indenfor i MCH-universet. Med kærlig hilsen Georg Sørensen Administrerende direktør MCH A/S OPLEVELSER FOR ALLE / MCH HERNING KONGRESCENTER, MCH MESSECENTER HERNING, JYSKE BANK BOXEN 3
Download PDF file