Side 56
INTERVIEW 56
Side 57
DA BOGEN BLEV LEVENDE Forestil dig, at du skrev en roman og bagefter fik mulighed for at interviewe handlingens hovedperson i levende live? Denne tanke fik den danske forfatter SIGURD HARTKORN PLAETNER OG KULTURLABORATORIET PRXJECTS BY MERCEDES-BENZ til at udføre et kunstnerisk eksperiment. AF NIKOLAJ KARLSHØJ FOTO LASSE KOFOD E n brise hiver i træernes grene og får bladende til at rasle, mens barndomsvennerne Sigurd og Vitus traver rundt. De er taget i sommerhus for at tale om livet, og i løbet af tre dage går de ture i skoven og ved stranden, mens de taler om pigen Emma, som Vitus mødte, forelskede sig i, mistede og sta- dig elsker. Det er en trist og opmuntrende podcast-fortælling om livet og døden, og om hvordan de to ting måske kan gå hånd i hånd. Og det hele lyder som en klassisk radiodokumentar, mens de traver rundt i skovbunden og snøfter og hoster og snubler over deres egne ord, som man gør, når man bare går og snakker som to tætte venner. Og en dokumentar, det er det – og så alligevel ikke. Vitus er nemlig hovedpersonen i en roman, og Sigurd er romanens forfatter, som har givet sig selv mulighed for at inter- viewe sin egen karakter – i form af en skuespiller. “Det hele begyndte med, at Prxjects by Mercedes-Benz tog fat i mig og opfordrede mig til at udfordre mig selv såvel som det traditionelle bogmedie. Lydbøger hitter i dag, men jeg havde længe savnet en form, som kunne udnytte og genskabe en roman bedre end en lydbog, som i mine ører ofte kommer til at lyde meget karikeret, da der er stor forskel på det talte og skrevne ord,” forklarer Sigurd Hartkorn Plaetner. “Romaner er skrevet for at blive læst, ikke for at blive hørt, og jeg har altid syntes, at lydbøger ender med at virke uærlige og iscenesatte. Så udfor- dringen blev at oversætte den her ærlighed fra det skrevne til det talte ord. ” 57







