Tilskud til ernæringspræparater Den grønne ordination giver ret til 60 % tilskud til tilskudsberettigede kliniske ernæringspræparater. Ordinationen udarbejdes af en læge eller klinisk diætist med ordinationsret, hvis det vurderes at patienten har behov for ernæringspræparater. HVEM er berettiget til grøn ordination? HVEM er ikke berettiget til grøn ordination? Personer med ”svær sygdom” der medfører, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost. Det kan eksempelvis være personer med kræft i mund, svælg eller hals, kræft i spiserør/mave, samt personer med neurologiske lidelser, f.eks. blodprop i hjernen og ALS-patienter. Ordinationen kan endvidere udstedes til patienter med ekstra behov for næringstilførsel, f.eks ved kroniske sygdomme, svær anoreksi (madlede) eller ved nedsat optagefunktion i tarmen. Personer med ”alvorlig svækkelse”, hvor der her menes tilstande evt. forudgået af alvorlig sygdom, hvor personen ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer, og hvor indtagelse af et ernæringspræparat gennem mund eller sonde i en periode er indiceret. Der er typisk tale om personer, som er svækket efter langvarig hospitalsbehandling f.eks. i forbindelse med belastende kemo- eller stråleterapi, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af eller risikerer at være ledsaget af sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Indlagte patienter på sygehus - så længe patienten er indlagt, afholdes udgifterne til ernæringspræparater af sygehusvæsenet. Småtspisende ældre, hvis kostindtag er nedsat uden at det har relation til sygdom eller alvorlig svækkelse. Ernæringsrådgivning givet af klinisk diætist anses her for at være et bedre tilbud end ordination af ernæringspræparater. Spædbørn der er diagnosticeret med mælkeallergi til behandling med højt-hydroliserede modermælkserstatninger. Spædbørn der ikke er diagnosticeret med mælkeallergi – når det drejer sig om primær forebyggelse af allergi. Kilde: Lægemiddelstyrelsen https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/ernaeringspraeparater-med-tilskud/ og vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater, nr. 115 af 08/12/2006. 2
Download PDF fil