Tema om Teknologisk Institut G ennem 2021 har Maskinmesteren bragt en artikelserie om Teknologisk Institut, der er et af syv godkendte GTS-institutter, som skal understøtte kommerciel og teknologisk innovation i Danmark. I denne særudgave af Maskinmesteren kan du læse eller genlæse artiklerne om Teknologisk Institut – forhåbentlig til inspiration og gavn. Teknologisk Institut er et førende og uafhængigt institut inden for forskning, udvikling, demonstration og test. Instituttets vision er, at teknologi skaber en bedre fremtid og er dagsordenssætten- de i forhold til såvel virksomheders udvikling af nye teknologiske løsninger som deres egen brug af teknologi. Disse løsninger handler ikke mindst om den grønne omstilling, digitalisering, øget produktivitet og forbedrede evner til innova- tion. Hvis det lyder bekendt, er det fordi, at disse formål rimer fantastisk godt med maskinmestrenes daglige virke rundt om i landets virksomheder. Vi arbejder ikke mindst med nye teknologi- ske løsninger, der skal gøre en forskel for både virksomheder og samfund. Blandt Teknologisk Instituts kunder er mange virksomheder med maskinmestre, så allerede i dag er der et godt og gensidigt kendskab. Der samarbejdes om test, demonstration, rådgivning, produktudvikling og kurser, og sidstnævnte er omfattet af en aftale, som sikrer medlemmer af Maskinmestrenes Forening en favorabel rabat. En aftale mellem Maskinmestrenes Forening og Teknologisk Institut sikrer, at maskinmestre får 10 procent rabat, når de deltager i visse af Teknologisk Instituts kurser. De to parter kommer begge med høje faglige kompetencer og skaber i deres møde nye løsninger, som fremmer innovation og produktudvikling og i sidste ende virksomhedernes vækst. I artikelserien om Teknologisk Institut kan du finde viden og inspiration til gavn for din virksomhed og jeres kunder – men også den samlede innovationskraft, som ikke bliver mindre nødvendig de kommende år – tværtimod – med store nationale dagsordener for fremtiden. God læselyst! Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening. Særudgave af fagmagasinet Maskinmesteren, januar 2022. Indholdet er en samling af 13 artikler om Teknologisk Institut bragt i Maskinmesteren i 2020/2021. Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf. 3336 4920, mf@mmf.dk, mmf.dk Grafisk produktion JJ Kommunikation Ansvarende redaktør Formand Lars Have Hansen Mobil 2514 0323, lh@mmf.dk Redaktion Jan B. Jensen, Joel Goodstein, Jesper Frimand Nielsen, Michael Vienø, Jesper Voldgaard, Lars Møller, Danfysik, Danish Crown, fagmagasinet Maskinmesteren, i samarbejde med Teknologisk Institut. SÆRMAGASIN TEKNOLOGISK INSTITUT Januar 2022 3
Download PDF fil