Et år i coronaens tegn 2020 stod i coronaens tegn for både maskinmestre og alle andre. Men trods de mange alvorlige konsekvenser bør vi også fremhæve de forhåbentlig positive muligheder, som pandemien kan give os på sigt. 2020 har været et år uden sammenligning med andre år i nyere historie. Hele verden har været ramt af en pandemi, som har sat samfund efter samfund på standby og lukket ned for almindeligt samfundsliv, som vi har kendt det. Danmark er heller ikke gået fri, og vi kigger desværre ind i et nyt år, hvor corona-pandemien stadig vil sætte et stort aftryk. Det er således nemt at fremhæve alle de negative konsekvenser, som corona har haft og fortsat vil have. Men når vi som maskinmestre kigger tilbage på 2020, må vi også huske de nye tendenser og muligheder, som coronaen har skabt – eller måske har tvunget os til at omfavne. Vi må ikke afvise, at der faktisk kan komme positive resultater ud af pandemien, selvom vi stadig står midt i den. Fremgang i medlemstal På vores professions vegne kan vi glæde os over, at Maskinmestrenes Forening i 2020 for første gang har rundet 14.000 medlemmer, og at vi har flere erhvervsaktive medlemmer end nogensinde – aktuelt 9.800 – så mon ikke vi snart runder 10.000 maskinmestre på arbejdsmarkedet. I 2020 har vi også arbejdet videre med at implementere den strategi, som bestyrelsen vedtog i 2018, og som har fokus på tre indsatsområder: Politisk indflydelse – Identitet – Job og karriere. Disse indsatsområder skal være med til at sikre vores relevans på arbejdsmarkedet og samtidig udvide kendskabet til vores profession, så maskinmestre opnår beskæftigelse hos endnu flere virksomheder end i dag. Lars Have Hansen, formand, Maskinmestrenes Forening. 4
Download PDF fil