Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE § 1 - ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE . 1 § 2 - LØNFORHOLD . 2 § 3 - ARBEJDSTID OG UDMØNSTRINGSPERIODE . 2 § 4 – FERIE OG FRIDAGE . 3 § 5 – EKSTRAORDINÆR TJENESTEFRIHED . 4 § 6 - FRATRÆDELSE . 4 § 7 - SENIORORDNING . 5 § 8 - SYGDOM . 5 § 9 – GRAVIDITET OG BARSEL . 5 § 10 - EFTERLEVELSE AF POLITIKKER . 6 § 11 - PENSIONSORDNING . 6 § 12 - UDDANNELSE . 6 § 13 - FORSIKRINGER . 7 § 14 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER . 7 § 15 - TALSPERSONER . 8 § 16 - STREJKE - LOCKOUT - BLOKADE . 8 § 17 - VOLDGIFT . 9 § 18 - SÆROVERENSKOMSTER . 9 § 19 - OVERENSKOMSTENS VARIGHED . 9 HYREBILAG . 10
Side 3
1 OVERENSKOMST AF 1. JANUAR 2023 mellem DANSKE REDERIER ARBEJDSGIVER (DRA) og METAL MARITIME MASKINMESTRENES FORENING DANSK EL-FORBUND Denne overenskomst er gældende for officerer, det vil sige navigatører, maskinofficerer, maskinchefer elektrikere og cateringofficerer, samt efter nærmere aftale, de øvrige af rederiet til skibstjeneste ansatte funktionærer, der har tilsvarende ledende stillinger i skibe der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. DIS-loven, og som falder indenfor overenskomstens anvendelsesområde. Overenskomstens primære anvendelsesområde er offshore vind (konstruktionsskibe og Offshore Support Vessels (OSV)). Parterne skal ved rederiets flådes hele eller delvise overgang til denne overenskomst indgå aftaler om overenskomstens implementering i det enkelte rederi. Indtil enighed opnås er der enighed om at rederiet følger den hidtidige overenskomst. For ansættelsen gælder i øvrigt lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., bekendtgørelse om arbejdsgiverens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene samt anden relevant dansk lovgivning, der regulerer et ansættelsesforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. § 1 - ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE Stk. 1. Officeren ansættes i rederiet og skal gøre tjeneste efter dettes anvisning i de af rederiets DIS skibe der falder indenfor overenskomstens anvendelsesområde. Stk. 2. Ansættelsesforholdet bekræftes ved skriftlig kontrakt. Stk. 3. Medmindre andet er aftalt, er rederiets opsigelsesvarsel over for officeren 1 måned i dennes første ansættelses år og derefter 3 måneder. Efter henholdsvis 5, 8 og 10 års uafbrudt ansættelse udgør rederiets opsigelsesvarsel henholdsvis 4, 5 og 6 måneder. Officerens opsigelsesvarsel over for rederiet er i hele ansættelsesforløbet 1 måned.


