LEDELSE OG UDDANNELSE Det kan som superintendent eller søfarende være vanskeligt at følge en uddannelse, hvor man er forpligtet til at møde frem – og man netop i de dage sidder i Shanghai. Den udfordring har University College Lillebælt (UCL) taget op og har udviklet Blue Diploma, som er en fleksibel diplomuddannelse i ledelse. Den nye uddannelse startede første hold i august 2018, og en af deltagerne er Kristian Larsen, som er Technical Superintendent i Dampskibsselskabet Norden A/S. Han sejler ikke selv, men han har brug for den fleksibilitet, som uddannelsen tilbyder. »Hvert semester er delt op i to moduler, og vi har to fremmødedage på skolen ved hvert modul. Der er en sandsynlighed for, at jeg ikke kan møde op til nogle af dem – men så bliver undervisningen lagt op som videoer. Jeg har eksempelvis også planlagt nogle dokninger i Kina her i maj-juni, så det er nødvendigt med lidt fleksibilitet fra uddannelsens side med hensyn til eksamensdatoerne,« siger Kristian Larsen. Ledelse og økonomi på højere plan Kristian Larsen er uddannet dual officer med afsluttende senioreksamen i 2007. Han fandt Blue Diploma, da han researchede på mulighederne for videreuddannelse. »Jeg havde lyst til at komme lidt videre, og jeg kiggede rundt, men jeg fandt kun uddannelser som vessel manager. Den er meget specifik med ”sådan dokker du” og så videre, og det har jeg allerede gjort i otte-ni år. Så fandt jeg denne uddannelse, som var på et helt andet plan med strategisk og økonomisk ledelse. Det lød noget mere tiltalende. Vi er jo fagnørder, og vi kan godt vores teknik, men hvis man skal udvikles som person, skal der noget andet til,« siger Kristian Larsen. UCL har skræddersyet Blue Diploma i samarbejde med en række repræsentanter fra Det Blå Danmark. Uddannelsen varer i to år, og de studerende bliver undervist i organisation, udvikling og samskabelse, økonomisk ledelse, Asset Management, personligt lederskab og forandring samt ledelse af medarbejdere og faglig udvikling. Trinbræt til fremtidig karriere Den nye uddannelse lægger op til, at deltagerne lærer at kommunikere som ledere, at bruge teorier og modeller som beslutningsgrundlag og at skabe forretningsmæssige resultater. Kristian Larsen forventer, at han vil kunne bruge Blue Diploma karrieremæssigt. »Jeg er blandt andet gået i gang med Blue Diploma for at udvikle mig selv, men må- 32 MANAGEMENT AND TECHNOLOGY
Download PDF fil