Mere efteruddannelse – også af maskinmestre Mere efteruddannelse – også af maskinmestre I øjeblikket udspiller der sig en politisk debat om en eventuel forkortelse af visse af universiteternes kandidatuddannelser. Regeringen vil skære et år af udvalgte kandidatstudier, så man bliver kandidat på fire i stedet for fem år. Det er befriende, at regeringen vil tage livtag med traditioner og indforståede dogmer i undervisningsverdenen. Vi har brug for dygtige forskere, men ikke alle skal være forskere. Når forskernes resultater skal omsættes, er det vigtigt at se på hele værdikæden i uddannelsessystemet. Viden, som bliver brugt, skaber værdi. Maskinmestrene har ikke problemer med beskæftigelse. Tværtimod mangler der maskinmestre, så langt øjet rækker. Vi har formået at holde vores uddannelse ajour med tidernes skiftende krav og har gjort indtog i stadig flere brancher og virksomheder. Vores uddannelse rummer blandt andet 20 ugers praktik og projektarbejde i en virksomhed, så man sikrer, at alle maskinmestre får kendskab til erhvervslivets virkelighed - og at erhvervslivet omvendt lærer maskinmestrene at kende. Mange af disse praktikophold og bachelorprojekter fører direkte til jobs. Men det er ikke ensbetydende med, at maskinmesteruddan- nelsen sikrer alle nødvendige kompetencer til resten af arbejds- livet. Mange maskinmestre vil før eller siden skulle opgradere deres faglige kompetencer gennem efter- og videreuddannelse, hvad enten det handler om teknologi, ledelse eller noget helt tredje. Efteruddannelsens berettigelse Som eksempler på en ny, relevant efteruddannelse for maskinme- stre kan nævnes drift af datacentre, og snart udbydes en diplom- uddannelse i PtX. Næste bud på vigtig efteruddannelse kan blive søfartens nye grønne brændstoffer. Maskinmesteruddannelsen skal bevare sin brede tilgang til teknologi og ledelse, og her viser en efteruddannelse sin store berettigelse: Den kan give maskinmestre mere specialiseret viden end maskinmesteruddannelsen kan, og den kan relativt hurtigt imødekomme aktuelle krav om nye, relevante kompeten- cer, der opstår i forbindelse med nye typer arbejdspladser som for eksempel datacentre, eller når elektrolyse-anlæg, brintpro- duktion og PtX skal op i gigawatt-størrelse. Det er tankevækkende, at uddannelser i det lineære uddan- nelsessystem er fuldt skattefinansieret, mens efter- og videreud- dannelse primært er for egen regning. For at styrke den livslange læring og samspillet med erhvervslivet skal der rettes op på denne skævhed. I forlængelse heraf kunne vi ønske os, at noget af provenuet fra en uddannelsesreform overføres til endnu mere attraktive og tilgængelige efteruddannelser i alle grene af uddannelsessyste- met. Dér vil de skabe mere værdi. Management and Technology 3
Download PDF fil