Ny ledelses-standard skal holde samfundet i gang Flere timer om ugen med studier og opgaveskrivning. Det er, hvad det kræver af Uffe Hofmann Hansen, når han er i gang med et semester på Aalborg Universitet, hvor han efteruddanner sig og tager en Master in Management of Technology (MMT). Ved siden af studierne varetager han et fuldtidsjob som teknisk projektleder hos ATP Ejendomme. »Det er helt centralt, at man har fået afklaret det på hjemmefronten, før man påbegynder uddannelsen, for det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver tid, og i stedet for at slappe af om aftenen og i weekenderne med familien bruger jeg ofte tiden på at læse og forstå teori samt at skrive opgaver,« siger Uffe Hofmann Hansen. I løbet af et semester er der fire-fem gange med undervisning på Aalborg Universitet (før corona), hvor man fra torsdag-lørdag får undervisning og mødes med sine medstuderende. Her er der tale om koncentrerede forløb med undervisning frem til klokken 22.00 torsdag og fredag. »Jeg kan rigtig godt lide, at man bliver hevet ud af hverdagen for at koncentrere sig om studierne. Det er anderledes end for eksempel en MBA på CBS eller en MBA på DTU, hvor man tager det løbende. Denne måde at gøre det på passer mig fint,« siger Uffe Hofmann Hansen. Netop valget af en MMT på Aalborg Universitet frem for eksempelvis en MBA på CBS eller en MBA på DTU er heller ikke tilfældigt. For selvom Uffe Hofmann Hansen bor i Køge, og undervisningen foregår i Nordjylland, så gav uddannelsen for ham rigtig god mening. »Jeg syntes, at uddannelsen var en god overbygning på ma- Semestrene på MMT-uddannelsen Første semester Semesterets formål er at styrke din kompetence i at beskrive og forstå en virksomheds strategiske udfordringer og omgivelsesfaktorer samt i at analysere en virksomheds forretnings- og teknologiprocesser inden for primært virksomhedens funktionsområder: Produktudviklings-, drifts-, og leverancesystemer. Andet semester Semestrets formål er at opbygge dine kompetencer i at analysere og diagnosticere en virksomheds integrationsprocesser og koordineringsmekanismer. Semesteret tager udgangspunkt i centrale forretningsprocesser inden for virksomhedens udviklings-, drifts- og leverancesystemer. Projektet tager udgangspunkt i såvel produktsom serviceorienterede virksomheder. I analysen inddrages en flerhed af perspektiver: Struktur, proces og teknologi. Tredje semester Formålet med tredje semester er at opbygge dine kompetencer inden for udvikling af strategiske, helhedsorienterede og innovative, tekniske og organisatoriske løsningskoncepter samt at planlægge og igangsætte en større organisatorisk forandringsproces med et strategisk perspektiv. Det er et krav, at forandringsopgaven planlægges med inspiration fra en flerhed af forandringsperspektiver/-skoler. Du trænes i at skabe løsningskoncepter i samspillet mellem: Teknologi, systemer, mennesker, strukturer og virksomhedens forandringsparathed. Fjerde semester Formålet med fjerde og sidste semester er, at deltagerne demonstrerer teoretiske og praktiske evner i at implementere en bredt forankret løsning for en valgt organisatoriske forandring. Der lægges vægt på, at deltageren demonstrerer erfaringer (og refleksioner) fra et reelt implementeringsprojekt, herunder demonstrerer opnåede resultater. 42 MANAGEMENT AND TECHNOLOGY
Download PDF fil