Indhold Ledelse af forskellige medarbejdere Undervejs i sit arbejdsliv har Thomas Leander i flere omgange efteruddannet sig og blandt andet gennemført en Executive MBA, der har givet ham en række strategiske værktøjer. Men selv fremhæver han sin NLP-uddannelse (Neuro Lingvistisk Programmering) som den vigtigste, når det gælder ledelse af medarbejdere. »Jeg synes faktisk, at alle ledere burde overveje en NLP-uddannelse, fordi den giver dig nogle værktøjer til at lede meget forskellige mennesker. Som leder står du over for forskellige mennesketyper, som skal ledes og motiveres på forskellige måder. Du skal få introverte mere i spil. Du skal kunne visualisere for de visuelt tænkende. Du skal have styr på fakta for de faktastyrede. Du har et team, der skal performe sammen, men det team består af individer, som du skal kunne kommunikere på forskellige måder med. Det lærer man med NLP. Som leder af en teknisk baseret virksomhed er kunsten i høj grad at få teknikere til at tænke kommercielt, fordi det skaber værdi for både kunden og din egen virksomhed,« siger han videre. Tænke ud af boksen MAN Energy Solutions er en af verdens førende motorproducenter – både inden for to- og firetaktssegmentet. Kunderne findes både inden for skibsfarten og energibranchen, herunder kraftværkssektoren. Der er i alt 15.000 medarbejdere globalt – fordelt på flere kontinenter. Det globale aspekt afspejler sig også i Thomas Leanders daglige opgaver. Ud over sitet i Frederikshavn er han chef for cirka 100 medarbejdere i København, 10 medarbejdere i Holeby og 60 medarbejdere i Qatar. »Det er en lidt kompleks opbygning med forskellige funktionsgrupper, som jeg nu skal arbejde på tværs af, og hvor vi geo- grafisk sidder meget spredt. Derfor er corona-pandemien en stor udfordring, fordi jeg gerne vil være en synlig leder, der er ude og møde medarbejderne, hvor de er til daglig. Under pandemien har vi haft meget strikse rejserestriktioner i virksomheden, undtagen for de medarbejdere, som hjælper kunder med samfundskritiske opgaver. Jeg elsker at være samme med mennesker og udøve ledelse ansigt-til-ansigt. Under corona har vi næsten alle sammen været sendt hjem og kan kun kommunikere via skærme. Men jeg savner nerven og nærværet i de personlige møder og glæder mig meget til at kunne rejse ud og møde medarbejderne,« siger Thomas Leander. Ud over opgaverne hos MAN Energy Solutions sidder Thomas Leander blandt andet i Advisory Board for MARTEC og følger derfor maskinmesteruddannelsen tæt. »Min vurdering er, at maskinmesteruddannelsen i dag er bedre, når det gælder ledelsesfag, sammenlignet med min egen uddannelse. Det er den rigtige udvikling, når man ser på hvor mange maskinmestre, der ender i lederstillinger. Men jeg ser gerne, at uddannelsen giver de studerende endnu bedre muligheder for at kombinere deres faglige specialiseringer med ledelsesfag. Udfordringen på nogle skoler er volumen i antal studerende, men så kunne man måske udbyde fag på tværs af skolerne, så man kunne tilbyde flere fag på de enkelte skoler uanset størrelse. Måske skal skolerne nogle gange tænke lidt mere ud af boksen. Det kunne være en læring fra corona, at man kan bruge onlineværktøjer til at udbyde fag på flere skoler samtidig,« siger Thomas Leander. Lokal forankring I jobbet skal han også fastholde gode relationer mellem virksomheden og politikere, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv i Nordjylland. Thomas Leander kom til MAN-koncernen i 2013 og har fra januar 2021 haft det øverste daglige ansvar for MAN Energy Solutions’ udviklings-, service og produktionsaktiviteter i Frederikshavn, hvor MAN-175D firetaktsmotoren bliver produceret. 16 MANAGEMENT AND TECHNOLOGY
Indhold »Vi skal have en god og konstruktiv dialog med beslutningstagere og interessenter på alle niveauer, både politikere, interesseorganisationer, erhvervsfolk og skoler. Vores virksomhed har ligget i Frederikshavn i årtier og er en vigtig del af lokalsamfundet, og det giver et ansvar for at bidrage. Jeg håber, at jeg som daglig leder af MAN Energy Solutions i Frederikshavn kan være med til at vise en meningsfuld retning for alle, der arbejder her, men også lokalsamfundet. I virksomheden skal vi arbejde for de samme mål, og beslutninger skal være transparente, så alle er bekendt med vores strategi, der overordnet handler om decarbonisering og øget digitalisering. Men lige nu savner jeg mest at kunne gå rundt og sige ”godmorgen” eller ”god weekend” til kollegerne og til at mødes til en snak ved kaffemaskinen. Det er alle de dagligdagsting, som man ikke tænker så meget over i normale tider, men som man føler meget tydeligt nu, hvor de fleste af os sidder derhjemme ved hver vores skærm,« siger Thomas Leander. »Hvis man har meget faste mål for sin karriere, udelukker man måske nogle spændende muligheder undervejs. Man risikerer også at blive skuffet, hvis man alligevel ikke når sine mål. Derfor er mit råd, at man skal prøve at hvile i det job, man har her og nu og gøre det så godt, man overhovedet kan. Så er min erfaring, at der opstår nye muligheder enten internt eller eksternt,« siger Thomas Leander. Høj kvalitet og professionel løsning Maritim Akademiuddannelse i ledelse - En lederuddannelse lavet til din mari- time virkelighed Vil du vide mere? sntøegDtlutsueeidknteai,lnldauisddgødogasen- Kontakt training@simac.dk eller ring på +45 7221 5560 MANAGEMENT AND TECHNOLOGY 17