Det, den ene ikke ved, ved den anden Christian Mesiner Boye Christensen arbejder i dag som Pro- duct Director hos Danelec Marine. Det har han gjort siden april 2021, og det er et job, der blandt andet er kommet i hus, da han har taget en DTU Executive MBA, som han blev færdig med i 2020 efter to år på skolebænken. Med en DTU Executive MBA kan man på to år blive klar til at løse opgaver på det strategiske og øverste ledelsesmæssige niveau. Man bliver klar til at påtage sig ledelse og ansvar for store kommercielle og tekniske udviklingsprojekter. »Maskinmester er en god mellemlederuddannelse, men jeg ønskede at arbejde på det strategiske niveau, og her har DTU Executive MBA-uddannelsen været afgørende for at få de nød- vendige værktøjer og viden, så jeg nu kan påtage mig større udviklingsopgaver og tale sammen sprog, som de gør i direk- tionen og i bestyrelseslokalerne,« siger Christian Meisner Boye Christensen, der blev færdiguddannet maskinmester tilbage i 2014. Da han begyndte på uddannelsen til maskinmester, kom han fra en fortid som automatiktekniker, hvor han arbejdede hos Vestergaard Company A/S, hvor han blandt andet arbej- dede med servicering og PLC-programmering. Christian Meisner Boye Christensen er blandt andet ansvarlig for den IoT-løsning, der gør det muligt at indsamle data fra skibene og placere data i ”skyen”. 64 MANAGEMENT AND TECHNOLOGY
Download PDF fil