Vi skal frem i værdikæden Vi skal frem i værdikæden Maskinmestrenes stærke placering på arbejdsmarkedet er ikke en selvfølge i fremtiden. Vi står over for en frem- tid med nye krav, øget kompleksitet i løsningen af opgaverne og øget digi- talisering. Det fremgår af ’Maskinme- steruddannelsen – kvalitet og relevans, Aftager- og Dimittendundersøgelse 2021’, hvor vi har bedt både virksom- heder og fremtidsforskere om at kom- me med bud på fremtidens krav til ma- skinmestrenes kompetencer. Som maskinmestre er vi i høj grad brobyggere, når det gælder opgaver i krydsfeltet mellem ledelse og tekno- logi. Fremover skal vi være klar til at rykke frem i værdikæden og bidrage endnu mere allerede i projekterings- fasen. Vores erfaringer fra produktion og drift skal bruges til at lave løsninger, der indregner erfaringer og viden fra mange års drift og vedligehold. Denne levetidsbetragtning er desværre ikke altid en selvfølge i store projekter – men her kan vi som maskinmestre byg- ge bro mellem projektering og drift. Med andre ord – vi skal være klar til at ”sparke dørene ind” til projekterings- ledelse og nedbryde skellene mellem projektering, opførsel og drift. Der er store gevinster at hente, hvis man ”bygger bro” helt fra idéfasen og til slutningen af et anlægs levetid. Nye jobtyper på vej Hvad vil det så kræve, når maskinme- stre skal blive endnu bedre til opgaven som brobyggere? Vi skal være meget opmærksom på vores personlige kompetencer – ikke mindst evnen til kommunikation på alle organisationsniveauer. Vi skal være brobyggere mellem faglighederne i or- ganisationen. Vi skal få forandringer til at ske ved at motivere og få medarbej- derne med i de nødvendige processer. Vi skal være klar til digitalisering, som rummer kæmpe potentialer, men også store udfordringer. Vi kommer ikke som dataspecialister eller digitale eksperter og må derfor være fordomsfrie, nys- gerrige og åbne for at dygtiggøre os. I det hele taget skal vi være klar til inno- vation, og at vilkår løbende ændrer sig. Vi ved reelt ikke, hvad de præcise krav til vores kompetencer bliver om 10-15 år. Der vil være jobtyper, som ikke ek- sisterer i dag. Vi skal komme med det brede fundament, men være klar til at kigge i nicherne og se muligheder, som vi ikke kendte på forhånd. Vi skal uddanne os – både ved formel efter- og videreuddannelse, men også ved uformel eller autonom læring i net- værk med kolleger og branchefolk. Ofte er der høj motivation for læring i netværk – uden at man opfatter det som læring. I Maskinmestrenes For- ening har vi allerede 15 faglige net- værk, som du også kan bruge til at få en bedre fornemmelse af fremtidens krav. Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening. MANAGEMENT AND TECHNOLOGY 3
Download PDF fil