LEDELSE OG UDDANNELSE KAMP TIL STREGEN MED NY TEKNOLOGISK VIDEN Som en strategisk investering har Lars Søborg Nielsen gennemført MBA-uddannelsen Master in Management of Technology (MMT) og har foreløbig haft stor gavn af den i to udfordrende lederjob. Beslutningen om at læse en MBA startede som et personligt projekt for Lars Søborg Nielsen. Tiden skal skrues tilbage til 2015, hvor han ramte et naturligt punkt i karrieren, hvor det var nødvendigt at opgradere kompetencerne for at følge med den hastige teknologiske udvikling. Derfor tog han en strategisk beslutning om at gennemføre én af landets mest anerkendte og krævende MBA-uddannelser: »Mit valg om at læse en MMT udsprang først og fremmest af et ønske om personlig udvikling, der samtidig kunne skabe konkret værdi for min arbejdsplads. Gennem uddannelsen får man en unik mulighed for at anskue sin virksomhed fra nye vinkler og dermed lokalisere forskellige områder, hvor processer kan optimeres,« fortæller Lars Søborg Nielsen. Han havde på daværende tidspunkt sin daglige gang som fabrikschef hos én af Europas største bagerivirksomheder – Läntmannen-koncernen. Virksomheden stod over for en omfattende optimering og automatisering, der skulle reducere spild og gøre produktionen langt mere effektiv. Her stod Lars Søborg Nielsen ved roret og havde ansvaret for at føre virksomheden sikkert i havn. Det krævede ekstra ballast, og her skulle MMT vise sig at være en stor gevinst: »Jeg fandt hurtigt ud af, at én af uddannelsens helt særlige styrker er, at man tilegner sig ny viden omkring ledelse og strategi, mens man sideløbende skaber værdi for sin virksomhed. Det kan lade sig gøre, fordi man skriver projekter i samarbejde med arbejdspladsen og udvælger de emner, som er mest aktuelle. Det førte til, at jeg fik igangsat en større omstrukturering af organisationen samt implementeret en ny og mere effektiv produktionsstrategi i løbet af mit studie,« forklarer Lars Søborg Nielsen. Master in Management of Technology (Executive MBA) • Uddannelsessted: Aalborg Universitet • Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne er fortrinsvis tilknyttet civilingeniør- og cand. merc.-studierne. Derudover anvendes eksterne undervisere fra ind- og udland samt fremtrædende personer fra erhvervslivet. • Uddannelsestype: Deltid. • Primært undervisningssprog: Dansk. • Varighed: 2 år. • Studiestart: 1. september. • Ansøgningsfrist: 1. juni i optagelsesåret. • Pris: 236.000 kroner. Herudover må der påregnes 16.000-18.000 kroner pr. semester til bøger og ophold i forbindelse med seminarerne. Endelig vil der være tilbud om studieture på 2. og 4. semester til udlandet, pris ca. 20.000 til 25.000 kroner pr. rejse. • Optagelseskrav: Ud over et uddannelsesniveau svarende til bachelorniveau kræves der som typisk rettesnor mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse – gerne erfaring med ledelse. • Forventet arbejdsbyrde: Hver måned i semestrene afholdes et seminar, der strækker sig fra torsdag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Herudover projektskrivning, selvstudie og forberedelse. Læs mere på www.mmt.aau.dk 34 MANAGEMENT AND TECHNOLOGY
Download PDF fil