LEDELSE OG UDDANNELSE NYE UDFORDRINGER SOM LEDER Selvom det er ved at være 25 år siden, at informationsteknologierne for alvor begyndte at gøre deres indtog, er den digitale transformation stadig en stor udfordring for virksomhederne. Den digitale transformation tilbyder nye forretningsmuligheder, men også faldgruber, når det gælder forretningsmodeller, kunderelationer, samarbejdsformer, organisationer og ledelse, som man kan læse om i denne udgave af Ledelse & Uddannelse. Større krav til ledere Kravene til ledere er med andre ord ikke blevet mindre. Måske tværtimod. Med de nye teknologiske muligheder skabes også forventninger, som ledere skal kunne indfri, og de forventninger vil vi som maskinmestre og ledere også møde. Heldigvis er en vigtig del af vores drivkraft som maskinmestre at kunne tackle nye tekniske og ledelsesmæssige udfordringer – og gøre det godt. Uddannelse og karriereudvikling Maskinmestre er heller ikke fremmede for videreuddannelse. I denne udgave af Ledelse & Uddannelse fortæller en maskinmester om at forske på ph.d.niveau – både for sin egen personlige udvikling, men også for at skabe nye karrieremuligheder på længere sigt. Som endnu et karriereværktøj har Maskinmestrenes Forening netop udgivet den nye udgave af Karrierevejen, som skal hjælpe nyuddannede maskinmestre med at få den rigtige start på karrieren, ligesom en lang række af artiklerne er relevante for erhvervsaktive maskinmestre, der søger nye udfordringer. Karrierevejen 2018-2019 er tilgængelig på mmf.dk og maskinmesterjob.dk. Målrettet rådgivning Karriererådgivning er en kerneopgave for Maskinmestrenes Forening, og vi styrker vores mange aktiviteter yderligere med blandt andet endnu mere målrettet vejledning i forbindelse med jobskifte, karriereudvikling og relevante efter- og videreuddannelsestilbud. Jan Rose Andresen, fungerede formand for Maskinmestrenes Forening. TAG MED PÅ EVENTYR OG BLIV LEDER I SØVÆRNET Er du maskinmester med maritimt tilvalg, kan du uddanne dig til maskinteknisk officer. Vil du have ansvaret for det maskintekniske udstyr og være en del af ledelsen på et af Søværnets skibe? Som maskinteknisk officer får du en anerkendt lederuddannelse i både teori og praksis – som du kan bruge både i og uden for Forsvaret. Uddannelsen varer 20 måneder, og du får løn under uddannelsen. Næste hold starter august 2019. Læs mere og ansøg på blivofficer.dk MANAGEMENT AND TECHNOLOGY 3
Download PDF fil