VIRKSOMHEDSGUIDEN OM TVIS TVIS Vælg en karriere med fjernvarme TVIS har igennem de seneste godt og vel 35 år leveret fjernvarme til fjernvarmeselskaberne i Trekant- området. TVIS råder over et trans- missionsnet på 83 kilometer og 58 pumpe- og stationsanlæg. Der er dog gang i en større udvidelse hos TVIS, og Søren Møller Mølgaard, der er ansat som el-faglig maskinmester, spiller sammen med sine 20 kolle- gaer en central rolle i udvidelsen. »TVIS har stort set været det samme de sidste mange år, men nu udvider vi vores installationer, da vi har indgået aftaler med nye kunder, så vi nu dækker Trekantområdet og ned til Vamdrup og op til Jelling og Bredsten,« siger Søren Møller Mølgaard. Udvidelsen betyder, at transmis- sionsnettet udvides med 40 kilome- ter, og som el-faglig maskinmester i vedligeholdelsesafdelingen er det en opgave, der det næste års tid kommer til at fylde meget for Søren. »Jeg kommer til at være tilknyttet de forskellige udvidelsesprojekter, hvor jeg skal stå for el-delen og idriftsættelse. Så jeg bliver binde- leddet mellem vores vedligehol- delsesafdeling, driftsafdelingen og projektafdelingen,« siger han. Det er selvfølgelig opgaver, der skal løses sammen med kollegaer- ne, hvoraf ti andre er maskinmestre. Det er alle erfarne kollegaer, da TVIS er en arbejdsplads, hvor de ansatte har en høj anciennitet. Søren Møller Mølgaard er med sine 36 år den yngste, og han ser TVIS som sin arbejdsplads de næste mange år. »Jeg var i praktik som maskin- mester hos TVIS tilbage i 2015, og allerede dengang syntes jeg, at det virkede som en rigtig god arbejds- plads, hvor man havde mulighed for at arbejde med de fagområder, der interesserer en. Det forventes, at man går meget i dybden med de specifikke opgaver, og det kan jeg godt lide, ligesom der er et rigtig godt sammenhold mellem kollega- erne,« siger Søren Møller Mølgaard, der vendte tilbage til TVIS i februar 2021, og han har bestemt ikke for- trudt det. »Jeg får desuden også den per- fekte kombination af fysisk arbejde og kontorarbejde, præcis den kom- bination jeg godt kan lide. Så jeg er meget glad for at være tilbage hos TVIS,« siger han. ANSATTE Globalt Danmark Maskinmestre Maskinmestre i Danmark ANSVARSOMRÅDER INFORMATION 0 • Kvalitetskontrol TVIS 23 • Vandbehandling 9 • Ledelse • Energiforsyning 9 • Produkt- og softwareudvikling • Transmission Trekantområdets Varmetransmissions- selskab I/S Tonne Kjærsvej 11 7000 Fredericia Tlf. 7594 0711 www.tvis.net TILBUD TIL STUDERENDE Praktikophold og mulighed for at skrive bachelor eller afgangs- projekt. 116
Download PDF fil