Fremtidens arbejdsmarked Maskinmestrene er stadig eftertragtede Maskinmesterprofessionen står fortsat stærkt på både nu- og fremtidens arbejdsmarked. Virksomhederne efterspørger i stigende grad maskinmestrenes brede kompetencer i nye funktioner. De seneste års fremkomst af nye teknologier fortsætter med uformindsket styrke. Det udfordrer såvel virksom- hederne som arbejdsmarkedet, og det kalder på stærke fagfolk, der kan både drifte og lede, og som ikke er bange for at udfordre traditioner og vanetænkning. Derfor er maskinmestrene og deres kompetencer efterspurgte ude i erhvervslivet, og fremtidsudsigterne er lyse for de mange, der er på arbejdsmarkedet, og for de cirka 2.800 studerende på landets maskinmestersko- ler og maritime centre. Det kommer også til udtryk i den lave ledighed, vi oplever. Selvom coronapandemien har påvirket udvik- lingen i ledigheden blandt maskinmestrene negativt, så kom vi fra en gunstig position med høj beskæftigelse og en historisk lav ledighed på kun 1,2 procent ved udgangen af 2019. Det betyder, at ledighedsprocenten blandt fuldtidsledige steg til 2,9 procent ved udgangen af 2020, hvilket stadig er noget lavere end den gene- relle ledighedsprocent på omkring 4,6 procent. Vi ser nu ind i et arbejdsmarked med udsigt til fortsat vækst inden for blandt andet udvikling af fremtidens teknologi til produktion og anvendelse af energi – en vækst, der allerede har og i fremtiden får endnu flere maskinmestre som centrale aktører. Virksomhederne og rederierne tænker i stadig sti- gende grad maskinmestre ind i nye funktioner, så de klassiske og efterspurgte ansvarsområder som drift, vedligehold, sikkerhed og miljø bliver udvidet. Udviklingen inden for eksempelvis robotteknologi og automation går stadig hurtigere, og i en fremtid med endnu mere digitalisering har maskinmestre med deres ansvar for produktions- og driftssikkerhed en central indflydelse på virksomhedernes fortsatte vækst og bundlinje. Det skaber nye opgaver, udfordringer og ikke mindst beskæftigelses- og karrieremuligheder. Det oplever vi også inden for bygge- og anlægsbran- chen, hvor kompleksiteten af de tekniske installationer nærmest er eksploderet. Alsidige kompetencer i nye funktioner Maskinmesterprofessionen og udviklingen i branche- fordelingen viser, hvordan arbejdsmarkedet efter- spørger maskinmestrenes alsidige kompetencer i nye funktioner. De erhvervsaktive maskinmestre er fordelt på føl- gende brancher: Skibsfart, industri, energiforsyning, vand og renovation, bygge- og anlæg samt service, handel og rådgivning. Størstedelen af maskinmestrene 4
Download PDF fil