KARRIEREVEJEN – DIN GUIDE TIL ERHVERVSLIVET Maskinmestrenes Forening er dit faglige netværk, der arbejder for din fremtid og fortsat høj beskæftigelse. Maskinmesterprofessionen står stærkt på fremtidens arbejdsmarked, og vi arbejder derfor konstant for at understøtte professionens brand som udviklingsorienterede, innovative og internationalt orienterede tekniske ledere. Din guide til erhvervslivet Karrierevejen 2018-2019 – maskinmestrenes guide til erhvervslivet – gør overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet lettere. Her kan du lade dig inspirere med viden i forbindelse med et karriereskifte, få information om forskellige brancher og finde gode råd om, hvordan du tydeliggør dine kompetencer over for en fremtidig arbejdsgiver. Du kan læse om de spændende muligheder, du har adgang til som medlem af Maskinmestrenes Forening, hvor sekretariatets medarbejdere gennem rådgivning, juridisk bistand, karriererådgivning og netværksarrangementer hver dag arbejder for at styrke dit arbejdsliv. Nyuddannede er efterspurgte Arbejdsmarkedet efterspørger maskinmestrenes alsidige kompetencer. Den seneste aftager- og dimittendundersøgelse ’Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans’ viser, at nyuddannede maskinmestre er efterspurgte og har stærke kvalifikationer, som i overvejende grad er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Tilbagemeldingerne giver vejledning til din jobsøgning, og hvordan du kan tænke virksomhedernes efterspørgsel ind og bringe dine kompetencer i spil. Karrieremuligheder i fokus Håndbogens sidste del indeholder en virksomhedsguide. Her har førende danske virksomheder med maskinmestre beskæftiget valgt at profilere sig med virksomhedspræsentationer om karrieremuligheder og praktikophold i netop deres virksomhed. Tak til alle, der har medvirket til Karrievejen. Resultatet er en erhvervsguide, som viser vejen til både erhvervslivet og verden for hele maskinmesterprofessionen. Jan Rose Andresen. Fungerende formand for Maskinmestrenes Forening. KARRIEREVEJEN 2018-2019 3
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse