Maskinmestrenes Forening arbejder for dig Som medlem får du adgang til viden og inspiration, fagligt og socialt fællesskab, rådgivning og en masse kontante fordele. Med et kontingent på 173 kr. om måneden har Maskinmestrenes Forening det laveste kontingent for dimittendorganisationer i landet, og medlemmernes brede vifte af faglige kompetencer i vidt forskellige funktioner og brancher skaber en spændende og yderst dynamisk organisation. Juridisk rådgivning og service Maskinmestrenes Forening er en partipolitisk neutral og økonomisk uafhængig faglig organisation med rødder tilbage til 1873. På vegne af medlemmerne indgår og opsiger bestyrelsen alle kollektive overenskomster, og sekretariatet deltager i kollektive og individuelle forhandlinger om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Da mange medlemmer ansættes på individuelle kontrakter, tilbyder sekretariatet individuel juridisk rådgivning i alle spørgsmål inden for områder som ansættelse/fratrædelse, opsigelse, ferie, barsel og arbejdsskade. Videndeling og inspiration Maskinmestrenes Forening arbejder desuden professionspolitisk med forhold, der berører medlemmernes interesser nationalt og internationalt gennem bl.a. bestyrelser, råd, nævn og udvalg. Mange opgaver løses i et tæt samspil mellem bestyrelse, sekretariatets medarbejdere, foreningens talsmænd, brancheråd, kredsformænd, netværkskoordinatorer og andre valgte tillidsrepræsentanter. Et arbejdsfællesskab, der har det som sit fornemmeste mål at skabe gode muligheder for, at medlemmer kan mødes og danne kollegiale, faglige og personlige fællesskaber til gensidig gavn og glæde. Det sker blandt andet til medlemsmøder, kredsarrangementer, net-værksmøder, kurser og konferencer. Desuden udgiver Maskinmestrenes Forening fagmagasinerne Maskinmesteren og Optimering. Maskinmestrenes Forening er dit faglige netværk.
Download PDF fil