§ 5. Studerende a. For at blive optaget som studerende skal ansøgeren have påbegyndt studiet til maskinmester, skibsofficer eller anden teknisk uddannelse på tilsvarende niveau. Såfremt studiet afbrydes, udmeldes vedkommende. b. Studerende har fuld adgang til foreningens serviceydelser, men har ingen stemmeret og intet krav på Reservefonden. Foreningen afholder mindst én gang årligt møde med Maskinmesterstuderendes Landsråd. c. Studerende overflyttes til aktivt medlemskab umiddelbart efter bestået eksamen. d. MSL har mulighed for at vælge en observatør til bestyrelsen. § 6. Æresmedlemmer a. Bestyrelsen kan ved enighed udnævne personer, som har virket til gavn for foreningen og dens medlemmer, til æresmedlemmer. § 7. Udmeldelse a. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt. b. Udmeldelse kan ikke ske i konfliktsituationer eller i perioder med truende konflikt. c. Medlemspligten skal fuldt ud opfyldes, indtil vedkommende har modtaget skriftlig meddelelse om, at udmeldelsen er registreret. d. Genoptagelse af udmeldte eller slettede medlemmer kan gøres betinget af betaling af et genindmeldelsesgebyr, der fastsættes af bestyrelsen, og som højst kan udgøre ét års kontingent. § 8. Eksklusion a. Et medlem, der modarbejder foreningens formål, overtræder dens vedtægter eller i øvrigt optræder ukollegialt, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. b. Forud for bestyrelsens behandling af en eksklusion underrettes medlemmet herom i anbefalet brev eller ved fremsendelse af underretning på tilsvarende sikker måde for så vidt angår dokumentation for fremsendelse og modtagelse. c. Et medlem, som har modtaget underretning om bestyrelsens behandling af vedkommendes evt. eksklusion, har ret til at fremlægge sin sag for bestyrelsen i et møde indkaldt af bestyrelsen, hvor dette spørgsmål er sat på dagsordenen. d. Eksklusion skal vedtages med to tredjedeles flertal af stemmerne i den samlede bestyrelse. § 9. Kontingenter a. Medlemmer betaler kontingent. b. Kontingent, der fastsættes på de årlige budgetter, betales forud. § 10. Kontingentrestance a. Et medlem, der ikke rettidigt betaler kontingent, slettes uden ret til forudgående møde med bestyrelsen jf. § 8 som medlem af foreningen med virkning fra det tidspunkt, hvortil kontingentet er betalt. b. Et medlem skal underrettes skriftligt ved alm. brev eller overbragt skrivelse eller ved elektronisk post senest én måned efter, at en kontingentrestance er forfalden til betaling. Det skal udtrykkeligt fremgå af meddelelsen, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige kontingent ikke betales inden udgangen af indeværende kvartal. J:\Bestyrelsen\Vedtægter for MF\Vedtægter for Maskinmestrenes Forening juli 2019.docx 2
§ 11. Ordinær generalforsamling a. Generalforsamlingen er i forbindelse med den skriftlige afstemning den højeste myndighed i alle foreningens anliggender, jf. dog §§ 8 og 14. b. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første halvdel af marts måned og skiftevis på Sjælland, i Jylland og på Fyn efter nærmere bekendtgørelse i Fagmagasinet Maskinmesterens januar- og februar-udgaver. c. På generalforsamlingen skal følgende punkter behandles: • Beretning • Regnskab • Budget • Indkomne forslag • Valg • Eventuelt d. Mundtlig eller skriftlig afstemning kan ikke foretages i sager, hvor forslagsstilleren har gjort sin forbliven i foreningen eller i et af denne tildelt mandat afhængig af resultatet af afstemningen. e. I tilfælde af, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne stiller deres mandater til rådighed på generalforsamlingen, kan der på denne foreslås nye kandidater. Genvalg kan finde sted. f. Efter den ordinære generalforsamling udsendes stemmeseddel, med alle de på denne behandlede sager, til skriftlig afstemning blandt samtlige stemmeberettigede medlemmer. Stemmesedlen må kun omfatte de på generalforsamlingen behandlede sager uden bemærkninger til disse. g. Den skriftlige afstemning skal være hemmelig. Afstemningen er bindende uden hensyn til antallet af indkomne stemmesedler. Afstemningen kan ske ved elektronisk afstemning. h. De afgivne stemmer tælles op den efterfølgende sidste hverdag i april måned af foreningens statsautoriserede revisor. I tilfælde af anden valgrunde til formandsposten afholdes denne i maj måned med optælling på sidste hverdag i maj måned. Resultatet af afstemningen bekendtgøres i Fagmagasinet Maskinmesterens juni-udgave. i. De medlemmer, der er valgt til bestyrelsen, som kritiske revisorer m.m., træder i funktion fra den førstkommende 1. juli. Indtil nyvalg og tiltrædelse har fundet sted, fungerer den siddende bestyrelse som bestyrelse til sikring af foreningens fortsatte virksomhed. § 12.Ekstraordinær generalforsamling a. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller afholdes, når det forlanges af 200 aktive medlemmer med navn, underskrift samt vedføjet fødselsdato og angivelse af den sag, som ønskes behandlet. Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes i København. b. Indvarsling til ekstraordinær generalforsamling skal ske ved bekendtgørelse i medlemsbladet eller ved udsendelse af meddelelse til alle foreningens medlemmer. c. Mundtlig eller skriftlig afstemning må ikke foretages i sager, hvor forslagsstilleren har gjort sin forbliven i foreningen eller i et af denne tildelt mandat afhængig af resultatet af afstemningen. d. I tilfælde af, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne stiller deres mandater til rådighed på den ekstraordinære generalforsamling, kan der på denne foreslås nye kandidater. Genvalg kan finde sted. e. Ekstraordinære generalforsamlinger kan ikke give, forandre eller ophæve vedtægter. J:\Bestyrelsen\Vedtægter for MF\Vedtægter for Maskinmestrenes Forening juli 2019.docx 3