Maskinmester hele livet FORORD Tak til alle engagerede i Seniorklub Øst Som ung person starter man med at finde sig et ståsted og en uddannelse med tilgang til sit arbejdsliv og familieliv. Dette ståsted og denne uddannelse kan være formet ud fra ønsker, erhvervsrelaterede evner samt ens placering i samfundet – ideen til uddannelse kan også opstå helt tilfældigt. Nogle af os er så heldige i maskinmesteruddannelsen at have opnået kompetencer, som har gjort det muligt at kæde arbejdsliv, fritid og familieliv og ikke mindst pensionistliv sammen til et afbalanceret og interessant livsforløb. Især én person, nemlig stifteren af Maskinmestrenes Seniorklub Øst, Helge Bartholdy bør fremhæves. Han havde lysten, energien og evnen til at samle ligesindede arbejdskollegaer for at skabe en aktiv tilværelse for sig selv, kollegaerne og vores familier i den del af livet, som hedder pensionisttilværelsen. Dette magasin handler om tilblivelsen af foreningen for maskinmestrenes 3. liv, de aktive seniormaskinmestre. Magasinet skal hylde de ildsjæle, der tog initiativ til at starte Seniorklub Øst under Maskinmestrenes Forenings vinger sidst i 1990’erne. Det skal også hædre de engagerede kolleger, som hvert år er med til at skabe meningsfyldte aktiviteter, der til stadighed gør os klogere og vedligeholder vores nysgerrighed. Otto Bay, formand for Maskinmestrenes Seniorklub Øst siden 2010. Magasinet er tænkt som et historisk tilbageblik på 20 års bestyrelser, medlemsstatistik og aktiviteter i Seniorklub Øst samt en beskrivelse af en faggruppe, hvor den personlige udvikling ikke stopper, bare fordi man bliver pensionist. Velkommen til Maskinmester hele livet. 4
Download PDF fil