Vedtægter for Maskinmestrenes Seniorklub Vest § 1 Klubbens navn Maskinmestrenes Seniorklub Vest. § 2 Klubbens formål At samle klubbens medlemmer til aktiviteter af både kulturel, social og teknisk karakter, samt at bevare et fortsat tilknytningsforhold til Maskinmestrenes Forening. § 3 Klubbens medlemmer Alle medlemmer af Maskinmestrenes Forenings Seniorafdeling har adgang til optagelse. Andragende om optagelse fremsendes til klubbens formand. § 4 Kontingent Der betales ikke kontingent til klubben, udover det til enhver tid gældende kontingent til Maskinmestrenes Seniorafdeling. § 5 Udmeldelse Udmeldelse af klubben kan ske med 1 måneds varsel og meddeles klubbens formand. § 6 Generalforsamling Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i oktober måned. Indkaldelse skal ske i september måned ved fremsendelse af e-mail, med angivelse af tid, sted og dagsorden. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til fremmødtes antal. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
Download PDF fil