Side 1
OK forlig med Danske Rederier Efter mere end 10 forhandlinger og utallige arbejdsgruppemøder er vi endelig nået frem til en aftale med Danske Rederier om fornyelse af hovedoverenskomsten for maskinmestre. Forhandlingerne er foregået i et tæt og konstruktivt samarbejde med Metal Maritime, som har forhandlingsretten for navigatørerne. Der er enighed om at forny hovedoverenskomsten med alle særaftaler i rederierne bibeholdt på følgende måde: Grundhyren stiger med 7,2 pct. i perioden for alle, fordelt på 5 pct. pr. 1. april 2021 og 2,2 pct. pr. 1. april 2022. Overtidssatser stiger med 3,2 pct. pr. 1. april 2021 og 1,6 pct. pr. 1. april 2022. Den del af den aftalte løn, der svarer til lønnen for den tilsvarende stilling i lønklasse C, reguleres med 5 pct. i 2021 og 2,2 pct. i 2022, mens den overstigende del af lønnen forhøjes med 3,2 pct. i 2021 og 1,6 pct. i 2022. Pensionsgivende hyre stiger for alle med 7,2 pct. pr. 1. april 2020. Da det er vanskeligt at efterregulere og indbetale pension så langt tilbage, er der enighed om for perioden 1. april 2020 – 31. marts 2021 i stedet at udbetale et fast beløb med hyren: Seniorofficer: [Rederbidrag 5.171*7,2%*12=] Juniorofficer I: [Rederbidrag 4.468*7,2%*12=] Juniorofficer II § 3 stk. 2: [Rederbidrag 2.228*7,2%*12=] kr. 4.469 kr. 3.860 kr. 1.925 For maskinmestre ansat efter DIS Rammeaftale, hvor den pensionsgivende hyre ofte er større end den, der er angivet i hovedoverenskomsten, beregnes beløbet efter følgende model: Rederbidrag*7,2%*12. Beløbet udbetales, medmindre den ansatte forinden selv anmoder om at få beløbet indbetalt på pensionsordningen. Der kommer en udvidelse af forældreorloven. Ferie afvikles først i en hjemmeperiode, men tidligst fra hjemkomst til hjemmet, mod tidligere bopælslandet. Der er desuden enighed om at nedsætte to arbejdsgrupper. Den ene skal se på initiativer, der under hensyn til den nationale og internationale konkurrencesituation kan skabe og udvikle grundlaget for beskæftigelse og fastholdelse af danske juniorofficerer i danske skibe. Den anden arbejdsgruppe er en pensionsarbejdsgruppe, som bl.a. skal kigge på mulighederne for at få § 53 A pension.