40.42 O.18 40/2018 Side 4 Stk. 3 Overgangstrinnet/-tillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og evt. udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i kommunen. Overgangstrinet/tillægget indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den ansatte. Stk. 4 Tjenestemandspensionen for personale, der var ansat den 31. marts 1998/31. marts 2000 og fortsat er ansat, beregnes efter det løntrin, tjenestemanden er indplaceret på i kraft af grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn samt overgangstillæg ydet i form af løntrin. En tjenestemandspension efter disse regler kan dog ikke blive mindre end pensionen på det løntrin, tjenestemanden ville have fået pension fra i den hidtidige lønramme på pensioneringstidspunktet. Bemærkning: Den hidtidige lønramme findes i 1995-aftalerne/1997-aftalerne. § 4. Pension af funktions- og kvalifikationsløn Stk. 1 Funktions- og kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin. Hvis lokalt aftalt funktions- og kvalifikationsløn ydes som tillæg, gøres dette pensionsgivende efter en af følgende muligheder: 1. oprykning til et løntrin, eller 2. varige tillæg, som ydes på pensioneringstidspunktet, indregnes i tjenestemandspensionen således, at tjenestemanden pensioneres fra nærmest liggende løntrin inklusiv tillæg. Indregningen er maksimalt gældende for tjenestemænd aflønnet til og med grundløntrin 49 (ekskl. tillæg) eller 3. der oprettes en supplerende pensionsordning af tillæg (gælder også midlertidige tillæg). Hvis der ikke allerede er oprettet en supplerende pensionsordning, er lokalt aftalte tillæg på under 3.800 kr. ikke pensionsgivende, medmindre andet aftales. Når de ikke-pensionsgivende tillæg samlet udgør mindst 3.800 kr. vælges en af ovennævnte muligheder. Bemærkning: Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensionsgivende. Tidligere aftalte tillæg, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer denne status, medmindre andet aftales. Stk. 2 Maskinmestre i Københavns Kommune Til tjenestemandsansatte maskinmestre ydes et ikke-pensionsgivende årligt tillæg på 2.113 kr. (31/3 2000-niveau). Beløbet indbetales til en supplerende pensionsordning.
Download PDF fil