3.3. Officerer kan midlertidigt ansættes for en kortere periode, dog mindst 14 dage. Periodens længde skal om muligt meddeles officeren ved ansættelsen. Kortere ansættelse af sygeafløsere kan aftales lokalt med talsmanden. Opsigelse efter en arbejdsulykke kan tidligst finde sted med 2 måneders varsel. 3.4. Ved indskrænkninger meddeles officererne eventuel opsigelse under hensyntagen til deres faglige og personlige kompetencer, herunder initiativ samarbejdsvilje og evner. 3.5. Opsigelsesfristen kan ikke, uden officerens samtykke, anvendes til afspadsering af ferie, når opsigelsen er afgivet af rederiet. 3.6. Når en officer midlertidigt afskediges af en af ham utilregnelig årsag, f.eks. skoleophold, oplægning, aftjening af værnepligt eller lignende, og senere igen tiltræder tjenesten, skal den forud for afskedigelsen opnåede ansættelsesanciennitet tælle med ved beregning af vedkommende officers samlede anciennitet. § 4 Fratrædelse 4.1. Officerer, som er fyldt 60 år, har 9 års uafbrudt anciennitet i rederiet, og som ønsker at fratræde for at forlade arbejdsmarkedet eller gå på efterløn, er berettiget til en måneds fratrædelsesgodtgørelse. 4.2. Ved fratræden udbetales alle tilgodehavende afspadseringstimer kontant. 4.3. I tilfælde af fratræden som følge af indskrænkninger eller lukning af rederiet, udbetales der, udover den i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandslovens) § 42 nævnte fratrædelsesgodtgørelse til den enkelte ansatte en godtgørelse således: Efter 9 års uafbrudt anciennitet - 1 måneds fuld hyre. Efter 12 års uafbrudt anciennitet - 2 måneders fuld hyre. Efter 15 års uafbrudt anciennitet - 3 måneders fuld hyre. Efter 18 års uafbrudt anciennitet - 4 måneders fuld hyre, dog ikke i forbindelse med lukning af rederiet. § 5 Ferie 2
Download PDF fil