§ 4. ARBEJDSTID 11.05.1.1 Side 5 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer. § 5. OPSPARING AF FRIHED/HONORERING AF OPSPAREDE TIMER Stk. 1. For hver 37 timers arbejde på 2. og 3. skift opnås der 3 timers frihed. Arbejde i 2. og 3. skift kan afregnes ved at yde et tillæg på 3/37 af timelønnen pr. times arbejde i 2. og 3. skift, i stedet for at blive afspadseret med 3 timer pr. præsteret 37 timers tjeneste i 2. og 3. skift, når arbejdskraftsituationen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling. BEMÆRKNINGER: For ansatte, der er overgået til nyt lønsystem, tages der ved beregning af timelønnen udgangspunkt i den samlede faste årsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn), eksklusive pensionsbidrag. Stk. 2. Hvis honorering ydes som frihed efter stk. 1, første afsnit, kan denne tilrettelægges som - en løbende nedsættelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 2. og 3. skift til 34 timer, eller - opsparing af hele fridage, der placeres samtidig med aftale/varsling om ferielægning for det følgende ferieår. BEMÆRKNINGER: Beregning af fridage og betaling herfor fremgår af bilag 1. Stk. 3. Ved deltidsbeskæftigelse eller holddriftsarbejde i mindre end 37 timer pr. uge opnås forholdsmæssig frihed/betaling efter stk. 1. § 6. TURNUSPERIODE M.V. Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgøres pr. turnusperiode og skal svare til arbejdstidsnormen pr. uge ganget med antallet af uger i turnusperioden. Stk. 2. Døgnet regnes fra kl. 06.00, medmindre andet aftales. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor arbejdets tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. OK-18
Download PDF fil