DIS-RAMMEAFTALE INDLEDNING 1. Med ønsket om at udøve ledelsesretten til gavn for rederierne og med det formål at befæste og udvikle det naturlige tillidsforhold mellem rederierne og maskinofficererne, jfr. punkt 2, har Maskinmestrenes Forening og Bilfærgerns Rederiforening indgået denne aftale. 2. Aftalen er ikke til hinder for, at organisationernes medlemmer træffer aftaler, der supplerer eller fraviger nærværende aftale. Sådanne aftaler skal dog godkendes af nærværende aftales parter. Aftalen vedrører ansættelsesforhold for maskinchefer, 1. mestre og øvrige maskinofficerer, der har færdiggjort deres uddannelse, og som forretter tjeneste på passagerskibe (færger) registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. i øvrigt lovens § 3, stk. 2. § 1 - ORGANISATIONSFORHOLD Stk. 1. Maskinofficererne er rederiets tillidsrepræsentanter i forhold til de personer, overfor hvem maskinofficererne på rederens vegne udøver ledelsesret. Stk. 2. Aftalen er gældende for medlemmer af Maskinmestrenes Forening. § 2 - KONTRAKTER M.V. Stk. 1. Ansættelsesforholdet skal bekræftes ved ansættelsesbrev eller kontrakt. Som rettesnor for en sådan kontrakt er udarbejdet en "ansættelseskontrakt", godkendt af aftalens parter. For så vidt der til denne kontrakt ønskes tilføjelser passende for det enkelte rederi, påføres disse kontrakten. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om rederens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene. Stk. 2. Det påhviler rederiet at holde maskinofficererne forsikret mod civilretlige erstatningskrav, der rejses i forbindelse med stillingen. Der henvises i denne forbindelse til dansk rets regler om arbejdsgiveransvar. § 3 - LØN Stk. 1. Parterne er enige om at fastslå, at lønnen for maskinofficerer skal fastsættes, således at den i forhold til de øvrige i rederiet ansatte søfarende giver udtryk for den pågældende maskinofficers kvalifikationer, uddannelse, anciennitet, ansvar og indsats. Stk. 2. Lønnen aftales individuelt direkte mellem rederiet og den enkelte maskin1
Download PDF fil