Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING . 1 § 1 - ORGANISATIONSFORHOLD. 1 § 2 - KONTRAKTER M.V. . 1 § 3 - LØN . 2 § 4 - VURDERINGSSYSTEMER . 3 § 5 - ARBEJDSTID, LØN, M.V. . 3 § 6 - FERIE. 3 § 7 - SØMANDSLOVEN. 3 § 8 - OPSIGELSESVARSLER . 4 § 9 - GODTGØRELSE VED OPSIGELSE . 4 § 9 a - OMREGNING AF NETTOHYRE . 4 § 10 - ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER . 4 § 11 - UDDANNELSE. 5 § 12 - PENSION. 5 § 13 - TALSMÆND. 5 § 15 - FORHANDLINGER OM ARBEJDSFORHOLD . 6 § 16 - ARBEJDSKONFLIKTER . 6 § 17 - REGLER FOR ORGANISATIONSMÆSSIG FORHANDLING. 7 § 18 - I ØVRIGT . 7 § 19 - OPSIGELSE. 8 BILAG: STANDARD ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR OFFICERER
Side 3
1 DIS-RAMMEAFTALE INDLEDNING 1. Med ønsket om at udøve ledelsesretten til gavn for rederierne og med det formål at befæste og udvikle det naturlige tillidsforhold mellem rederierne og skibsofficererne, jfr. punkt 2, har Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere (Dansk Navigatørforening) og Danmarks Rederiforening indgået denne aftale. 2. Aftalen vedrører individuelle ansættelsesforhold for vedligeholdelseschefer, maskinchefer, maskinofficerer, navigatører og duale skibsofficerer (i det følgende benævnt skibsofficerer), der gør tjeneste på søgående skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister). Rammeaftalen kan tillige efter aftale mellem parterne udstrækkes til at dække skibsofficersstuderende samt ansættelse i den uddannelsesbestemte sejltid (12-måneders sejlads). 3. Organisationernes medlemmer kan træffe aftaler, der supplerer eller fraviger nærværende aftale. Sådanne aftaler skal godkendes af Danmarks Rederiforening og den organisation, der varetager den/de enkeltes interesse. Vedrører sådanne aftaler dualofficerer, skal de godkendes af samtlige parter. § 1 - ORGANISATIONSFORHOLD Stk. 1. Skibsofficererne er rederiets tillidsrepræsentanter i forhold til de personer, overfor hvem skibsofficererne på rederens vegne udøver ledelsesret. § 2 - KONTRAKTER M.V. Stk. 1. Ansættelsesforholdet skal bekræftes ved ansættelsesbrev eller kontrakt. Som rettesnor for en sådan kontrakt er udarbejdet en "ansættelseskontrakt", godkendt af aftalens parter. For så vidt der til denne kontrakt ønskes tilføjelser passende for det enkelte rederi, påføres disse kontrakten. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om rederens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene. Stk. 2. Det påhviler rederiet at holde skibsofficererne forsikret mod civilretlige erstatningskrav, der rejses i forbindelse med stillingen. Der henvises i denne forbindelse til dansk rets regler om arbejdsgiveransvar.







