Side 2

Mangelfuldt vedligehold går ud over togdriften DSB´s driftsstabilitet er hårdt ramt af mange fejl på togene. På et år er antallet af fejl steget med 66 procent. Mangelfuld planlægning og udførelse af vedligehold er en væsentlig årsag. 2 OPTIMERING · 1/2017

Side 3

Vedligehold DSB’s drift er hårdt ramt af tekniske fejl på togsæt og togvogne. Nu viser en analyse fra konsulentfirmaet Valcon, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, at de mange problemer ikke mindst skyldes mangelfuld planlægning og udførelse af vedligehold. Valcons rapport viser blandt andet, at DSB har været for langsom til at reparere ødelagte tog, og det er årsag til langt flere nedbrud end tidligere. I det hele taget viser rapporten, at DSB’s tog er i en betydeligt værre tilstand, end det hidtil har været offentligt kendt. Ifølge rapporten er mængden af fejlmeldinger på togene steget med 33 procent fra 2015 til 2016, og det er ikke lykkedes at udbedre fejlene tilstrækkeligt effektivt. Det har medført, at mængden af ubehandlede fejl er steget med 66 procent. Konsekvenserne er, at antallet af forsinkelser forårsaget af tekniske fejl er steget med 61 procent siden 2014. Mangelfuld ledelse De mange fejl skyldes ikke mindst ”mangelfuld tværgående ledelse”, konkluderer rapporten. DSB’s vedligeholdsplaner beskrives som ”utilstrækkelige”, da de ek- sempelvis ikke tager højde for situationer, hvor DSB skruer op for kørslen med en bestemt togtype, skriver Ingeniøren. Overholdelsen af planerne for at levere tog til værkstederne beskrives i rapporten som lav, og fejlmeldingerne er så upålidelige, at 20 procent af fejlene ikke efterfølgende kan identificeres på værkstedet. Rapporten afslører endvidere, at DSB ofte sender tog tilbage i trafik, selvom de har ubehandlede fejl. Dette er en væsentlig årsag til de stigende driftsproblemer. ”Tog er i stigende grad blevet indsat i trafik med åbne tekniske fejl og kører længere med disse fejl, hvilket medfører flere forsinkelser,” lyder det i rapporten. For at løse problemerne har DSB slået ledelsen for drift og vedligehold sammen i DSB Drift og ansætter flere mekanikere for at nedbringe antallet af fejl, forklarer Anders Egehus, direktør i DSB Drift, til Ingeniøren. Han siger videre, at den nuværende situation ”nok er affødt af, at vægten har været for meget på driften.” Rapportens analyse omfatter IC3, Øresundstogene, IR4 samt ME-lokomotiverne med dobbeltdækkervogne. Konklusioner om vedligehold af DSB-toge Her er hovedkonklusionerne i Valcons Mean Distance Between Failures-analyse af DSB: Mangelfuld tværgående ledelse og styring af materielleverancer. Behov for bedre ledelse og styring af materielleveranceprocessen, så alle funktioner i højere grad arbejder mod samme mål og prioriteringer. Der er ikke tilstrækkeligt robuste og sammenhængende ledelsesprocesser til at beslutte, prioritere og eksekvere vedligehold af materiellet på tværs af DSB Drift. Beslutninger koordineres og efterleves ikke i tilstrækkelig høj grad i organisationen, og der tages ikke de nødvendige ledelsesmæssige vurderinger af konsekvenserne af situationen. Utilstrækkelige vedligeholdsplaner. Der er ikke en samlet efterlevet model for styring og prioritering af vedligeholdsopgaver imellem driften og vedligeholdsfunktionerne. Der findes ikke en samlet kapacitetsplan for vedligehold på tværs af lokationer, og mulighederne for løbende tilpasning af kapaciteten udnyttes kun i begrænset omfang. Udvekslingen af togsæt mellem drift og vedligehold fungerer utilfredsstillende. Der er lange procestider, og ofte udtages reelt andre togsæt end de planlagte. Fejlmeldinger er ikke tilstrækkeligt valide, og over 20 procent af indmeldte fejl kan ikke identificeres på værkstedet. Fejlindmeldinger er upræcise og danner ikke et brugbart grundlag for beslutning, planlægning og eksekvering af vedligehold på togene. Manglende validitet af data medfører dobbeltarbejde i planlægning og på værkstederne. Begrænset værkstedskapacitet, fordi personale primært arbejder i dagtimer (hvor tog er i drift). Gennemløbstiderne på værkstederne er for lange i forhold til behovet, og leveranceevnen (rette togsæt til tiden) er utilfredsstillende for DSB’s trafikafvikling. Materiellet leveres i drift med et stigende antal åbne tekniske fejl. Togsæt fejlrenses ikke i bund, og fejl overkøres i forhold til de besluttede kriterier jf. ABCDEkategoriseringsprincipperne. Strammere køreplaner, manglende reserve- og omløbsdele, aldrende materiel og manglende rutine blandt det kørende personale skaber antageligt acceleratoreffekter i tog-systemet. Der kannibaliseres i væsentligt omfang reservedele på andre togsæt. Kilde: Ingeniøren, www.ing.dk – ”MDBF-analyse, endelig rapportering”, konsulentfirmaet Valcon for DSB, oktober 2016. 1/2017 · OPTIMERING 3

    ...