Maritim vækst på plads, når kræfter i alle retninger har fat i skibet på samme tid. »Men vi har hidtil ikke lavet beregninger, som vi stoler så meget på, at vi ikke har efterprøvet fenderen inden den er sendt ud af huset,« siger maskinmesteren. Kunde fik flere arbejdsdage på havet Lige netop friktion og konstruktion var problemet for den kunde, der satte det hele i gang for fire år siden. For deres skibe kunne ikke sidde ordentligt fast med standardfenderne, og det betød, at ved en signifikant bølgegang på bare en til halvanden meter, måtte skibet pænt sejle hjem igen. Men med de nye fendere fik kunden flere arbejdsdage til havs. Det næste udviklingstrin i den dengang lille virksomhed, blev at udvikle en ny type fender i samarbejde med DONG. Her byggede de en wire ind i gummifenderen, så det fra styrhuset var tydeligt, hvor hårdt skibet lagde til på møllen, og om det overhovedet lå lige på begge anløbsrør. Nye markeder åbnes med letvægtsfender I dag er fenderne ikke lige så tunge, som de første udgaver, for mange af skibene er blevet mindre. Når de tilmed er lavet af aluminium eller kulfiber, så bliver de uhyre vægtfølsomme i stævnen. Det var en stor udfordring for producenten i Lemvig, men det betød, at en T-fender blev udviklet. Og i dag har virksomheden patent på den. »Med T-fenderen har vi fået fat i det engelske marked, for der er mange små skibe, der sejler rundt om Storbritannien, men de har jo ikke kunne bruge vores fendere før,« siger Jan Skov Trabjerg, som nu ser hvordan englændernes interesse har spredt sig til flere af virksomhedens produkter. »Nogle af skibsbyggerne er faktisk begyndt at bygge skibene på en måde, så de kan holde til mere vægt i stævnen, og dermed få en bedre fender på,« siger maskinmesteren tilfreds. Det er Jan Skov Trabjerg og kollegaen Jesper Berg Kristensen, der udgør virksomhedens salgsteam. Og de har hvert sit speciale, for Jesper Berg Kristensen er maskinarbejder og har et indgående kendskab til, hvilke muligheder der er for gummimaterialet. Jan Skov Trabjerg har med sin maskinmesteruddannelse en grundlæggende forståelse for kundernes tekniske udfordringer på havet. »Selve det at vide, hvad der skal tages højde for i dimensioneringen af fendere, det har jeg en ekstra god forståelse for på grund af min maskinmesteruddannelse. Men det har også været godt i forhold til samarbejdet med de ingeniører og maskinmestre, der ofte står for vedligeholdet af skibene,« siger Jan Skov Trabjerg. Oliepleje = sikker drift 24/7 80% af alle driftsforstyrrelser i væskeførende systemer skyldes forurening. Mange års erfaring har gjort Ocean Team førende inden for fjernelse af alle former for urenheder i tekniske og væskeførende systemer. Vores speciale er rensning af systemer under drift, hvilket sparer dig - som kunde - for dyre produktionstab. • Flushing af bl.a. Turbiner, Hydraulik– & Smøreoliesystemer • Offline Filtrering af Live Systemer • Fjernelse af Vand fra Olie ved hjælp af Vakuum Kontakt Ocean Team og få ren besked. Vesterhavsgade 56 · DK-6700 Esbjerg · Tlf.: +45 7518 0077 - 24 timers service · ots@oceanteam.dk · www.oceanteam.dk Maskinmesteren november 2012 31
Download PDF fil