40 Maskinmesteren Maj 2021 Alle vores loftventilatorer er designet og produceret i Danmark. De er skabt til at imødekomme den europæiske forbrugers stigende krav om klimavenlige og effekti- ve løsninger. Vi bruger så vidt muligt dan- ske leverandører og materialer med det laveste klimaaftryk,« siger Dennis Thom- sen. Som eksempel nævner han vingerne på ventilatorerne. De købes hos en dansk un- derleverandør, selvom det prismæssigt ville være langt mere fordelagtigt at købe dem hos en producent i Spanien. Nordicco øn- sker dog ikke i fremtiden at konkurrere på prisen, men på miljøet. »Ved at vælge den underleverandør, som vi har gjort, så får vi de grønneste vinger i verden. Det er disse løsninger med fokus på miljøet, som vi har valgt at bygge vores virksomhed op omkring,« siger han. En tur verden rundt Før Nordicco blev etableret tilbage i 2017, havde Dennis Thomsens karriere taget ham til eksotiske steder som Bagdad, In- donesien, Dubai, Warszawa og USA. Især tiden i USA har haft enorm betydning for hans karriere og for hele etableringen af Nordicco. Det var i USA, at den innovative iværk- sætteridrøm for første gang blev udlevet. Han var med stor succes med til at skabe og udvikle virksomheden Xyron, der udvik- lede og producerede en dispenser til at på- føre lim på kassetter. Han var medejer og forretningsudvikler og drev og udviklede Xyron sammen med to amerikanske forret- ningspartnere. Det gik så godt, at der blev etableret kontorer i Japan, Singapore, Stor- britannien, Tyskland og Danmark, mens produktionen foregik i USA og Kina. Forret- ningen gik strygende, og i 2004 blev Xyron solgt til en amerikansk kapitalfond. Herefter vendte Dennis Thomsen for en kort stund hjem til Danmark. Skabertrangen var dog ikke blevet i USA, og sammen med de to kompagno- ner fra Xyron kastede han sig ud i et nyt innovativt projekt. Forretningsidéen var at udvikle et maraton zinkbatteri, som skulle kunne lagre al den solenergi, der kunne indsamles. »Vi drømte stort og så det som en op- lagt mulighed for at elektrificere en mas- se øer i Sydøstasien og de afrikanske lan- de syd for Sahara. Batteriet skulle kunne opbevare energien og kunne levere den
Download PDF fil