TEMA: Optimering, drift og vedligehold »Det seneste år har vi høstet hands-on erfaringer, som nu for- håbentlig betyder en væsentligt kortere indkøringsperioder på de andre fabrikker, som eventuelt skal omstilles til lignende anlæg. Vi har også måttet justere råvaresammensætningen, som er en vigtig del af forudsætningen for, at vi nu kan foretage et brændselsskif- te. Men det har på mange måder været en ny proces for os og dermed også learning-by-doing. Udfordringen har været, at vi skulle leve op til samme høje kvalitetskrav i den færdige stenuld, foruden at energiforbruget set i forhold til den producerede mængde stenuld også skulle leve op til bestemte mål. På samme måde med spildprocenten, når vi ser på, hvor stor andel af vores råvarer som bliver til færdig stenuld. Alle de parametre skal være på plads, før vi har en proces, som lever op til det ønskede,« siger Claus Cortsen. En pakke Rockwool Flexibatts på vej ud i pakkeriet, inden den ryger med lastbilen ud til kunden. ROCKWOOL- FABRIK I DOENSE Siden 1977 har ROCKWOOL haft produktion på fabrikken i Doense i Nordjylland. Den nyeste ovn, der nu er omstillet til biogas, er en såkaldt cyklonovn og blev installeret i 2015. Overgangen til biogas har reduceret transporten af råvarer til fabrikken, ligesom der ikke længere er behov for at rense røggassen for svovl. Fabrikken i Doense leverer overskudsvarme til nabobyen Ardens fjernvarmeværk. I 2020 blev der leveret 13.000 MWh, nok til cirka 750 husstande – med mulighed for at levere mere mod yderligere investeringer i varmevekslere. Der er godt 200 ansatte på fabrikken, heriblandt seks maskinmestre i forskellige afdelinger. Vedligeholdsafdelingen består af 30 mand. 18 Maskinmesteren Maj 2021
Del
Print
Download PDF fil