At forestille sig et moderne samfund uden stål er umuligt. Stål udgør bogstavelig talt fundamentet i mange af de anlæg og den infrastruktur, vi omgiver os med og er blevet afhængige af. Stålets betydning for byggeri, skibsfart og mange andre formål fik i 1940 – lige efter udbruddet af 2. Verdenskrig – danske industrivirksomheder og rederier til at gå sammen om at sikre en indenlandsk produktion af stål: Det Danske Stålvalseværk A/S kom til at ligge i Frederiksværk med egen havn ud til Roskilde Fjord og masser af kølevand tilgængeligt fra Arresø. Det blev starten på godt 60 års dansk industrihistorie, som sluttede brat med Stålvalseværkets konkurs i 2002. Men værket kom ikke til at ligge ubenyttet særlig længe. En af verdens største stålproducenter, NLMK Group, fik hurtigt øje på de ledige produktionsfaciliteter i Danmark – ikke mindst på grund af værkets geografiske placering. »Da jeg blev bedt om at vurdere, om Stålvalseværket ville være en god investering, kunne jeg med det samme se, at man skulle købe værket. Alene beliggenheden med egen havn og jernbane var så værdifuld, at det var investeringen værd,« siger Igor Sarkits, adm. direktør for NLMK DanSteel A/S. Han har mere end 35 års erfaring fra stålproduktion i Ukraine og Rusland. Siden den russiske koncern købte Stålvalseværket, er der investeret op mod 200 millioner euro i nye produktionsfaciliter, ikke mindst en ny valsestol til en pris af cirka en milliard kroner, og der er planer om yderligere investeringer på 100 millioner euro, som skal øge kvaliteten af stålpladerne foruden at øge produktionskapaciteten med op mod 50 procent. Høj vækst indtil nu Den nye strategi for NLMK DanSteel A/S rækker frem til 2022 og er blevet til på baggrund af grundige markedsanalyser af de brancher, som stålpladeproducenten leverer til. På baggrund af analyserne bliver der de nærmeste år investeret yderligere flere hundrede millioner kroner i nye produktionsanlæg, heriblandt nye ovnfaciliteter. »Sammenlignet med andre stålvalseværker rundt om i verden er vi en lille producent, men vi har en ambition om at levere høj kvalitet til tiden og kan dermed være med i oplø- » bet, når vores kunder vælger leverandør af Maskinmesteren Dansteal – særudgave 5
Download PDF fil