Maritim bog han blev evakueret med helikopter. Lige som Bettina Kold og den anden nord mand. Brandmændenes første eftersøgning efter overlevende tog omkring 20 minut ter. Så var iltflasken tømt, fordi de trak vejret hurtigt på grund af det fysiske og psykiske pres. Efter at have skiftet iltfla sker gik de igen ind i skibet. Samtidig blev der firet to nye grupper af brandfolk ned fra helikoptere. Først et hold norske brandmænd. “Hvad kan vi gøre? Det er dig, der be stemmer,” sagde de til Ingvar Brynfors. Den svenske brandmester sendte de norske brandmænd ind for at slukke ilden i køkkenafdelingen. Hans egne to grupper havde opbrugt iltflaskerne, så de blev også sat ind i bekæmpelsen af ilden. Den havde godt fat tæt på dækket og i en redningsbåd samt ved køkkenet i den sto re messe. Skibets vandslanger blev rullet ud, og den ene gruppe angreb ilden ude fra dækket ved den brændende redningsbåd, mens det andet hold gik ned ad en trappe for at søge videre og komme frem til branden ved køkkenet. Brandingeniør Svante Carlsson blev flø jet over fra Stena Saga, og sammen med Brynfors oprettede han en operationsbase i korridoren ved kaptajnens kahyt, hvor de gennemgik skibets tegninger. Svante Carlsson tog sig af radiokontakten med Stena Saga, mens Brynfors koncentrerede sig om branden og eftersøgningen af overlevende. Omkring 40 minutter efter nordmæn dene blev en gruppe svenske brandfolk fra Sotenäs firet ned på dækket. Nu var der i alt 34 brandmænd på skibet. I mod sætning til de andre brandfolk var folkene fra Sotenäs kun deltidsbrandmænd og havde ikke den samme rutine i røgdyk ning og brandbekæmpelse. Ingvar Bryn fors bad dem om at søge efter overleven de. De gik ind ad den samme dør, som Ing var Brynfors’ brandmænd tidligere havde brugt, og fulgte brandslangerne, som lå på gulvet. I begyndelsen var der kun lidt røg. De gik hurtigt gennem allerede gen nemsøgte kahytter og videre ned på bil dækket og arbejdede sig agterud. Efter maskinrummet gik de et dæk op og un dersøgte flere kahytter. Uden at finde hverken levende eller døde. De gik op ad en trappe og ud på agterdækket – og åb nede en dør til en korridor. To livløse personer lå lige inden for dø ren. De trak dem ud for at se, om der sta dig var liv i dem. Forgæves. Døden var indtruffet. Brandfolkene fortsatte ind i gangen. I den næste kahyt fandt de end nu et lig, som de bar ud. Det samme gen tog sig i endnu en kahyt. De slog dørene ind til flere kahytter. Blot for at konstate re, at der ikke var overlevende. Der lå døde overalt. Brandlederen fra Sotenäs gik tilbage til Ingvar Brynfors og fortalte om de mange omkomne. Den svenske brandmester fulg te med tilbage og gik ind i korridoren og konstaterede, at meldingen var korrekt. Deltidsbrandmændene havde opbrugt de res iltflasker, og ifølge Brynfors orkede de ikke mere. Den svenske brandmester kunne godt forstå dem. Han var meget tilfreds med deres arbejde, men de var frivillige. De var ikke professionelle brandfolk, der var vant til at se lig. Som Ingvar Brynfors formule rer det: “De var lidt rystede. Det kunne jeg se i øjnene på dem. Jeg sendte dem over til Stena Saga.” Også de norske brandmænd blev fløjet væk. Nu var der blot 15 svenske brandfolk fra Göteborg tilbage på skibet. Det lykke des at slukke ilden i diskoteket og taxfree butikken, selv om det ikke var nemt. Flammerne var kraftige. Ingvar Brynfors tænkte, at de mange flasker brændevin, cognac og whisky nærede ilden. Brandslukningen gav skibet slagside, fordi vandet lagde sig i de øverste dele af skibet uden at kunne komme væk. Scandinavian Stars maskinchef, Heinz Stein hauser, og chefelektriker, Hans Rytter, blev sendt tilbage til skibet fra Stena Saga for at assistere med at pumpe vandet væk og mindske krængningen. Senere forklarede Hans Rytter, at det var hans forslag, at han sammen med maskinchefen skulle flyves tilbage til det brændende skib for at hjælpe brandmændene. Argumentet var, at de to besætningsmedlemmer kendte Scandinavian Star. Ifølge Ingvar Brynfors forklarede ma skinchef Heinz Steinhauser, at hvis skroget hældede mere end 11 grader, ville de om bordværende være i stor fare. “Hvad kan man gøre ved det?” spurgte de to svenske brandledere. “Man kan lænsepumpe,” svarede maskinchefen. Maskinchefen og elektrikeren blev bedt om at finde ud af, hvordan det kunne gø res. Heinz Steinhauser forsvandt ned i ma skinrummet og kom tilbage efter et styk ke tid og sagde, at han måtte have hjælp af en maskinist, som var evakueret til Stena Saga. Kort efter blev maskinist Gerard Guimbatan og kaptajn Hugo Larsen fløjet med helikopter tilbage til Scandinavian Star. Ifølge Stena Sagas log var klokken 09.02. Gerard Guimbatan forklarede senere i retten, at han var “rundtomkring” på ski bet. Blandt andet i maskinrummet og på broen. Men ifølge brandmester Ingvar Brynfors så han aldrig den filippinske ma skinist. Han vidste ikke, hvad han foretog sig på skibet. Maskinchefen Heinz Steinhauser sagde til de to svenske brandledere, at hvis van det skulle pumpes væk, krævede det, at der blev lukket for pumperne til slukke vandet. Begge dele kunne ikke køre sam tidig. “Okay, pest eller kolera. Vi kan kæntre eller brænde,” tænkte Ingvar Brynfors. De to brandledere besluttede at slukke for vandet til brandslangerne. Det var vig tigt, at skibet ikke fik mere slagside. Heinz Steinhauser forlod dem, og kort efter for svandt vandet i slangerne. Brandfolkene var ellers ved at få styr på branden, men i løbet af den halve time, hvor de stoppede med at sprøjte, blussede flammerne op igen. Nu var de lige vidt med bekæmpel sen af branden og kunne begynde forfra. Ingvar Brynfors forklarede senere i retten, at de kunne have slukket ilden fuldstæn digt, hvis de ikke havde stoppet sluknin gen. Det skete flere gange i løbet af lørdag formiddag. Maskinchefen og hans folk pumpede med mellemrum vand ud af ski bet, og hver gang måtte brandmændene stoppe slukningsarbejdet. Og så blussede ilden op igen. Lang tid senere fandt Ingvar Brynfors ud » 41 Maskinmesteren oktober 2015
Download PDF fil