Side 30

Fremtidens grønne generator kører på brændselsceller Brændselsceller drevet af metanol er grundlaget for en ny, danskudviklet generator, som skal levere grøn strøm foruden at forbedre arbejds- miljøet med lavere støjniveau og uden vibrationer og partikler. M obile dieselgeneratorer er den mest anvendte løsning globalt til at levere strøm, hvor der enten ikke er adgang til strøm, eller den eksisterende forsyning er utilstrækkelig. Men som en naturlig del af den bæredygtige omstilling er nye mobile generator- løsninger på vej som en fossilfri erstatning for dieselgenera- toren. Et bud på fremtidens bæredygtige generator er Green Met- hanol Power Generator, som er en danskudviklet løsning ba- seret på grøn metanol, batterier og brændselsceller. Output- tet er således grøn strøm, men derudover tilbyder den nye type generator andre fordele – ikke mindst nul partikelemis- sioner, nul vibrationer og et støjniveau på højst 50 dB – mærkbart lavere end en dieselgenerator. »Vores nye generatorløsning har som prototype været i brug ude på byggepladser og festivaler, og der er ingen tvivl om, at den skaber en markant forbedring af arbejdsmiljøet, hvor man blandt andet kan undvære høreværn i nærheden af generatoren. Man slipper også for dieselpartikler i luften og vibrationer i omgivelserne, da der ikke er bevægelige dele i generatoren,« fortæller Benjamin Schmidt Thoftstrup, som er Grant Manager hos Whitecell Systems, der er projekt-lead for Green Methanol Power Generator. »Der er tale om en autonom plug-and-play-løsning, som ikke er afhængig af ekstern strømforsyning. Du sætter et jordspyd i og tænder for anlægget, som begynder med at trække strøm fra batteriet, der automatisk bliver opla- det, når brændselscellen begynder at producere strøm. Så længe der er metanol på tanken, kører systemet,« siger maskinmester Kasper Leth Thomsen, som er Team Lead Operations & Test hos Whitecell Systems. Han har arbejdet med brændselsceller, siden han blev ud- dannet fra Aarhus Maskinmesterskole i 2011 – først hos Ser- energy, siden hos Advent og nu hos Whitecell Systems, der er schweiziskejet, men med adresse i Aalborg. Foruden den større mobile generator, som skal udvikles til projektet, leve- rer Whitecell Systems allerede i dag brændselscelleanlæg på 5-15 kW til stationær brug, blandt andet ved telemaster. Højtemperatur-brændselsceller Den type brændselscelle, som anvendes i Green Methanol Power Generator-projektet, er en såkaldt HT-PEM – High Temperature Proton Exchange Membrane. Løsningen i GMPG-projektet opererer ved cirka 175 °C i selve brænd- selscelleprocessen. En HT-PEM-brændselscelle virker ved at dele brint i proto- ner og elektroner, så der genereres en elektrisk strøm. I pro- 30 Maskinmesteren Marts 2025

Side 31

En ny grøn generator – baseret på metanol og brændselsceller – er ved at blive udviklet som led i Green Met- hanol Power Generator-projektet. Her ses Benjamin Schmidt Thoftstrup (t.v.) og Kasper Leth Thomsen hos Whitecell Systems, der leverer kommercielle brændselscelleløsninger. Maskinmesteren Marts 2025 31

    ...