Side 44
Maskinmestre i mange retninger Sommerens dimittender fra landets maskinmesterskoler ser med glæde tilbage på studietiden – og med spænding frem mod skridtet ud på arbejdsmarkedet. For manges vedkommende er det allerede taget. Martin Milling Projektleder, A-Comfort, dimitteret fra Maskinmesterskolen København Jeg har en baggrund som elektriker og har aftjent min værnepligt i den Kongelige Livgarde, hvorefter jeg ar- bejdede nogle år som svend. Men jeg fik brug for nogle nye udfordringer, og så søgte jeg ind på maskinme- steruddannelsen – og var så igennem adgangskurset på DTU, fordi jeg ikke har en gymnasial uddannelse. Jeg har altid interesseret mig for teknik, og for hvordan ting fungerer, så jeg kom godt igennem både adgangs- kurset og selve studiet og med fine karakterer; afslut- tende med et 12-tal i bachelorprojektet, så det kan man ikke være utilfreds med. Studiet havde en god bredde i forhold til de tekniske installationer, synes jeg. Det gav en masse ny viden om mange forskellige fag. Jeg tog så det maritime valgfag for – på den måde – at få koblet disciplinerne lidt sammen, og det synes jeg virkelig, man fik i simulatoreksamenen til sidst. Mit bachelorprojekt skrev jeg hos SMJ Rådgivende In- geniører. Det handlede om harmoniske strømme og spændingskvalitet i en stor bygning med både erhverv og boliger i København, og det var meget givende at komme i dybden med. Jeg var også på Færøerne, hvor SMJ har hovedkontor, for at besøge afdelingerne der og lære virksomheden bedre at kende. Det havde ikke som sådan noget med mit projekt at gøre, men det gav også en hel masse. Jeg følte mig godt klædt på til el-autorisationen, da jeg havde en del viden at trække på i forvejen, så det var klart en fordel. Ledelsesfagene var også spændende, og nu hvor jeg har fået job som projektleder, regner jeg også med at skulle bruge det fremadrettet. Vi laver energiløsninger til køle- og varmeanlæg, og jeg har al- tid syntes, at projektledelse var interessant, så det er jeg glad for at kunne prøve kræfter med. Maskinmesteren August 2024 53
Side 45
Kawan Behrami Jobsøgende, dimitteret fra Martec Studietiden var hård, det vil jeg ikke lægge skjul på, men også lærerig. Det sociale var lidt svært. Jeg flyttede fra Aalborg til Frederikshavn for at studere og havde lidt svært ved at finde fælles- skaber. Men vi var en gruppe på tre-fire stykker, der fandt sammen, og det fungerede trods alt. Rent fagligt var det rigtig godt, og underviserne var gode, så det kan jeg ikke sætte en finger på. Min baggrund er gymnasial, og så har jeg taget et grundforløb som elektriker, plus jeg har prø- vet kræfter med universitetet – men fandt efter et par måneder på Aalborg Universitet ud af, at det ikke var noget for mig. Maskinmesteren lok- kede mig, fordi den både har den el-tekniske del og så praktikperioderne, hvor man er ret sikker på en plads i en virksomhed. For mig var termiske maskiner det sværeste. Jeg er en bydreng og har aldrig rodet med knallerter eller biler men mere nørdet på computeren og med el. Jeg skrev min bachelor sammen med en klassekammerat hos NGI Hygienic Components i Nørresundby (som Maskinmestrenes Podcast har besøgt i flere omgange, red.), hvor vi arbejde- de med optimering af en del af produktionen. Jeg har søgt en håndfuld stillinger indtil videre og er generelt åben for det meste. Ikke så meget programmering, der er jeg ikke så skarp endnu, men ellers kigger jeg ikke i en bestemt retning, og der er jo mange spændende virksomheder her i det nordjyske. 54 Maskinmesteren August 2024









