Side 30
Nye regler om registrering af arbejdstid 1. juli 2024 træder nye regler om registrering af arbejdstid i kraft. Få her et overblik over de nye regler, og hvilken betydning de får for dit ansættelsesforhold. Kristine Maria Kramer Juridisk konsulent I hvert andet nummer af Maskinmesteren skriver de juridiske konsulenter i Maskinmestrenes Forening om aktuelle ansættelses- retlige problemstillinger. F olketinget vedtog 23. januar 2024 en lov om at ændre den nuværende ar- bejdstidslov. De nye ændringer til lo- ven indebærer overordnet set tre ele- menter: 1. For det første medfører lovændringerne en mulighed for at indgå en ’opt out’-aftale. Dette er en aftale om at fravige reglen om maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer, som man kan indgå i forbindelse med rådig- hedsvagter. 2. For det andet indføres en pligt for alle ar- bejdsgivere til at implementere et system, hvori medarbejdere kan registrere den dag- lige arbejdstid. 3. For det tredje introducerer lovændringerne en undtagelsesmulighed til arbejdstidslo- vens regler for lønmodtagergruppen ’selvtil- rettelæggere’. Selvtilrettelæggere har hidtil været mulige at undtage efter arbejdstidsdi- rektivet, men undtagelsesgruppen har ale- ne været indført i arbejdsmiljølovens regler i Danmark. Nu kan selvtilrettelæggere imid- lertid også undtages fra arbejdstidslovens regler. Loven blev vedtaget i januar 2024 og træder i kraft 1. juli 2024. Arbejdstidsloven ’Lovbekendtgørelse om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet’ – eller i daglig tale ’arbejdstidsloven’ – er ikke ny men over 20 år gammel. Sammen med ferieloven og ar- bejdsmiljøloven implementerer arbejdstidslo- ven reglerne i EU’s arbejdstidsdirektiv. Vi har i en tidligere udgave af Maskinmesteren (09/23) skrevet om nogle af direktivets regler om ar- bejdstid. Det drejer sig blandt andet om: • 11-timers reglen efter hvilken alle medarbej- dere har ret til en daglig hvileperiode på 11 timer. • Reglen om ugentligt fridøgn efter hvilken alle medarbejdere har ret til minimum ét fridøgn om ugen. • 48-timers reglen efter hvilken arbejdstiden højest må være 48 timer om ugen i gennem- snit målt over en referenceperiode på fire måneder. Disse regler gælder stadig, og ændringerne i arbejdstidsloven har hovedsageligt til formål at bidrage til en mere effektiv overholdelse af direktivets beskyttelsesregler om arbejdstid. Reglerne om hviletid og fridøgn er stadig im- plementeret gennem arbejdsmiljøloven, mens 48-timers reglen, regler om natarbejde og regler om pause fremgår af arbejdstidsloven. Baggrund for lovændringerne Baggrunden for at ændre i den eksisterende arbejdstidslov er en dom afsagt af EU-Dom- stolen i 2019. Denne fastslår, at alle medlemsstater er for- pligtet til at sikre, at landets arbejdsgivere an- vender et tidsregistreringssystem – som er ob- jektivt, pålideligt og tilgængeligt – til at måle længden af den enkelte medarbejders arbejds- tid. Denne forpligtelse til at registrere arbejdstid har ikke tidligere været gældende i Danmark. Derfor er det nødvendigt at ændre arbejdstids- loven for at implementere arbejdsgivers for- pligtelse. Formålet med at registrere arbejdsti- den er at sikre, at reglerne om arbejdstid og hviletid bliver overholdt. Pligt til at registrere arbejdstid Ifølge den nye bestemmelse i arbejdstidslo- vens §4b skal arbejdsgiver således fra 1. juli
Side 31
2024 indføre ’et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistrerings- system, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.’ Der er metodefrihed i forhold til sy- stemet, hvorfor den enkelte arbejdsgi- ver selv bestemmer, hvordan systemet for registreringen af arbejdstid skal være. Kravet om tidsregistreringen kan både opfyldes analogt og digitalt. Under lovforslagets behandling har Beskæftigelsesministeren taget stilling til en række spørgsmål fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvorved ministe- ren nærmere klarlægger, hvad registre- ringspligten indebærer. Ved registrering af arbejdstid har mini- steren præciseret, at det ikke er nødven- digt at registrere de konkrete arbejdsti- der – altså starttid, sluttid og pause. Det er blot et krav, at den samlede daglige arbejdstid registreres. Vælger man som arbejdsgiver et system, som kun opfyl- der dette minimum, og som dermed ikke registrerer den konkrete arbejdstid, er det naturligvis sværere at føre kontrol med, om 11-timers reglen overholdes. Dog skal man stadig være opmærksom på, at medarbejderen skal have 11 ti- mers hvile mellem to arbejdsdage. Beskæftigelsesministeren har også oplyst, at et system som alene registre- rer fravigelser fra den normale daglige arbejdstid, er tilstrækkeligt til at opfylde registreringskravet. Så længe systemet i øvrigt er objektivt, pålideligt og tilgæn- geligt, vil det leve op til arbejdstidslo- vens krav. Der er heller ikke særlige krav til, hvor ofte arbejdstiden skal registreres eller ajourføres. Det er dog stadig efter lov- teksten et krav, at registreringen er påli- delig. Kravet om tilgængelighed er uddybet nærmere i lovens §4b, stk. 2, hvorefter den enkelte medarbejder skal have ad- gang til sine egne oplysninger under hele ansættelsen. Bestemmelsens stk. 3 sikrer desuden, at oplysningerne også opbevares i en tid efter ansættelsen. Herved er medarbejderen sikret ad- gang til dokumentation i forbindelse med en eventuel sag om brud på ar- bejdstidsreglerne. Hvem gælder loven for? Arbejdstidsloven gælder som ud- gangspunkt for alle lønmodtagere, hvilket betyder, at enhver arbejdsgiver, som har ansatte, har pligt til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem. Arbejdstidsloven indeholder i forve- jen enkelte grupper af lønmodtagere, som ikke er omfattet af alle lovens reg- ler. Dette er mobile lønmodtagere in- den for transportbranchen og lønmod- tagere, som er beskyttet af andre sær- love om arbejdstid. For maskinmestre kan det for eksempel være de søfaren- de. Derudover gælder loven også kun i det omfang, hvor arbejdstidsdirektivets regler ikke er implementeret ved kollek- tiv overenskomst. Direktører er ikke omfattet af lønmodtagerbegrebet, hvorfor arbejdstidslovens beskyttelses- regler ikke gælder for direktører regi- steret ved Erhvervsstyrelsen. De nye lovændringer indebærer imid- lertid også to nye undtagelsesmulighe- der til arbejdstidslovens regler om mak- simum gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer om ugen – nemlig selvtilrettelæg- gere og ansatte med ’opt out-aftaler’. Selvtilrettelæggere kan dertil også und- tages fra lovens øvrige regler om pauser, natarbejde og registrering af arbejdstid. Hvornår er man selvtilrettelægger? Muligheden for – efter arbejdstidsdi- rektivet – at undtage en bestemt grup- pe lønmodtagere, de såkaldte selvtil- rettelæggere, fra direktivets regler har ikke tidligere været udnyttet i arbejds- tidsloven. Lønmodtagergruppen har derimod allerede været mulige at und- tage efter arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn. Som følge af den nye pligt til at registrere arbejdstid er den pågældende lønmodtagergrup- pe nu også indført som en mulig und- tagelse for arbejdstidslovens regler. Arbejdstidsloven opstiller følgende krav til at kunne undtage denne gruppe lønmodtagere. Man er selvtilrettelæg- ger hvis 1. arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på for- hånd, eller 2. medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, fordi vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser. Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke de- fineret nærmere i loven eller i forarbej - derne til loven. Dog fremgår det af lo- vens forarbejder – som henviser til EU-Kommissionens egne fortolknings- bidrag til direktivet – at der for eksem- pel er tale om en mindre gruppe af højtstående ledere og visse eksperter, erfarne advokater eller akademikere, som har betydelig frihed til selv at be- STEVI ® PRO 470 RELIABLE CONTROL The ARI STEVI ® Pro 470 control valve in straight through design with screwed seat ring, shaft guided plug and blow-out protected stem for even more critical and challenging conditions. Now also available in pressure ratings from PN 63 to PN 160 and ANSI Class 600 in cast steel and stainless steel body materials. Anz-STEVI-Pro_Maskinmesteren-DK-185x60mm.indd 1 ari-armaturen.com More ARI valves for use in medium pressure systems can be found on ari-armaturen.com 20.11.2023 13:53:23 Maskinmesteren April 2024 31
