Nye regler om registrering af arbejdstid 1. juli 2024 træder nye regler om registrering af arbejdstid i kraft. Få her et overblik over de nye regler, og hvilken betydning de får for dit ansættelsesforhold. Kristine Maria Kramer Juridisk konsulent I hvert andet nummer af Maskinmesteren skriver de juridiske konsulenter i Maskinmestrenes Forening om aktuelle ansættelses- retlige problemstillinger. F olketinget vedtog 23. januar 2024 en lov om at ændre den nuværende ar- bejdstidslov. De nye ændringer til lo- ven indebærer overordnet set tre ele- menter: 1. For det første medfører lovændringerne en mulighed for at indgå en ’opt out’-aftale. Dette er en aftale om at fravige reglen om maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer, som man kan indgå i forbindelse med rådig- hedsvagter. 2. For det andet indføres en pligt for alle ar- bejdsgivere til at implementere et system, hvori medarbejdere kan registrere den dag- lige arbejdstid. 3. For det tredje introducerer lovændringerne en undtagelsesmulighed til arbejdstidslo- vens regler for lønmodtagergruppen ’selvtil- rettelæggere’. Selvtilrettelæggere har hidtil været mulige at undtage efter arbejdstidsdi- rektivet, men undtagelsesgruppen har ale- ne været indført i arbejdsmiljølovens regler i Danmark. Nu kan selvtilrettelæggere imid- lertid også undtages fra arbejdstidslovens regler. Loven blev vedtaget i januar 2024 og træder i kraft 1. juli 2024. Arbejdstidsloven ’Lovbekendtgørelse om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet’ – eller i daglig tale ’arbejdstidsloven’ – er ikke ny men over 20 år gammel. Sammen med ferieloven og ar- bejdsmiljøloven implementerer arbejdstidslo- ven reglerne i EU’s arbejdstidsdirektiv. Vi har i en tidligere udgave af Maskinmesteren (09/23) skrevet om nogle af direktivets regler om ar- bejdstid. Det drejer sig blandt andet om: • 11-timers reglen efter hvilken alle medarbej- dere har ret til en daglig hvileperiode på 11 timer. • Reglen om ugentligt fridøgn efter hvilken alle medarbejdere har ret til minimum ét fridøgn om ugen. • 48-timers reglen efter hvilken arbejdstiden højest må være 48 timer om ugen i gennem- snit målt over en referenceperiode på fire måneder. Disse regler gælder stadig, og ændringerne i arbejdstidsloven har hovedsageligt til formål at bidrage til en mere effektiv overholdelse af direktivets beskyttelsesregler om arbejdstid. Reglerne om hviletid og fridøgn er stadig im- plementeret gennem arbejdsmiljøloven, mens 48-timers reglen, regler om natarbejde og regler om pause fremgår af arbejdstidsloven. Baggrund for lovændringerne Baggrunden for at ændre i den eksisterende arbejdstidslov er en dom afsagt af EU-Dom- stolen i 2019. Denne fastslår, at alle medlemsstater er for- pligtet til at sikre, at landets arbejdsgivere an- vender et tidsregistreringssystem – som er ob- jektivt, pålideligt og tilgængeligt – til at måle længden af den enkelte medarbejders arbejds- tid. Denne forpligtelse til at registrere arbejdstid har ikke tidligere været gældende i Danmark. Derfor er det nødvendigt at ændre arbejdstids- loven for at implementere arbejdsgivers for- pligtelse. Formålet med at registrere arbejdsti- den er at sikre, at reglerne om arbejdstid og hviletid bliver overholdt. Pligt til at registrere arbejdstid Ifølge den nye bestemmelse i arbejdstidslo- vens §4b skal arbejdsgiver således fra 1. juli
Download PDF fil
Filer