Side 62
JOB OG JURA Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen Juridisk konsulent I hvert andet nummer af Maskinmesteren skriver de juridiske konsulenter i Maskinmestrenes Forening om aktuelle ansættelses- retlige problemstillinger. Sådan forhandler du din løn Med denne udgave af Maskinmesteren udkommer vores årlige lønstatistik, som er et af de stærkeste redskaber, en maskinmester kan trække på i sin lønforhandling. L æs med og bliv klædt på til, hvordan du bedst bruger lønstatistikken, sæt- ter et realistisk mål samt opnår en god og konstruktiv lønforhandling. Med denne udgave af Maskinmesteren ud- kommer vores årlige lønstatistik, som er et af de stærkeste redskaber, en maskinmester kan trække på i sin lønforhandling. Langt de fleste oplever flere gange i løbet af deres ar - bejdsliv at skulle forhandle løn. Dette kan være i forbindelse med et nyt jobtilbud – men også i løbet af en igangværende ansættelse. For eksempel er løndrøftelser almindelige i forbin- delse med forfremmelse, tilgang af flere opga - ver eller blot som led i en årlig lønforhandling. Uanset årsagen til løndrøftelsen er det vig- tigt at være godt forberedt, så du er klædt ordentligt på og har forudsætningerne for at forhandle det bedst mulige resultat. Lønforhandlingen starter før samtalen Nøglen til en god lønforhandling skal findes i den forberedelsesfase, som leder op til selve forhandlingen. Det er nemlig herigennem, at du får skabt det bedste forhandlingsgrund- lag. Forud for forhandlingen bør du danne realistiske forventninger om løn og forbere- de velargumenterede begrundelser til støtte herfor. Således skabes de bedste forudsæt- ninger for et udspil, som arbejdsgiver også kan være med på. Lønforhandling i eksisterende stilling Skal du genforhandle din lønpakke i en eksi- sterende stilling, kan du med fordel begynde forberedelsen hele året op til forhandlings- tidspunktet. Dette gøres blandt andet ved at notere de resultater, du har opnået, eller øv- rige forhold, som siden sidste løndrøftelse har givet værdi til virksomheden. Det kan for eksempel være, at du har opnået bestemte mål, været direkte årsag til, at virksomheden har tjent eller sparret penge, indhentet en vigtig kunde eller samarbejdspartner, påta- get dig ekstra ansvar og opgaver ud over det, du er ansat til, eller at du har stået for særli- ge projekter. Det kan også være forhold som særlig ros fra en vigtig kunde eller samar- bejdspartner, eller projekter du har håndte- ret ekstraordinært godt. Uanset hvilke for- hold du ønsker at fremhæve, kan du med fordel gøre din leder opmærksom på disse løbende, så lederen også tager dette med i sine egne forberedelser op til lønforhandlin- gen. Det øger sandsynligheden for, at lede- ren er opmærksom på din indsats – og ligele- des ser grundlag for en lønstigning. Lønforhandling ved ny stilling Skal du i stedet forhandle løn i et nyt job el- ler stilling, kan du her forberede argumenter til støtte for dit lønønske i form af tidligere erfaring og resultater. Vær gerne kreativ, da visse kompetencer tillært i for eksempel en anden branche eller tidligere uddannelse også fint kan bruges som argument. Hvis blot de anførte færdigheder kan anvendes til at skabe værdi for virksomheden, er det rele- vant at gøre opmærksom herpå. Søren Nim Larsen Afdelingschef maritime/offshore Flemming Knudsen Rolf Trier Juridisk konsulent Afdelingschef Mona Yassine Juridisk konsulent Kristine Maria Kramer Juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen Juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Sara Kathrine Allerslev Kristensen Brædder Juridisk konsulent Juridisk konsulent
Side 63
Husk at udfylde lønstatistikken Et af de stærkeste værktøjer, som du har i forhandlingen, er lønstatistikken. Denne er nemlig udarbejdet udeluk- kende med udgangspunkt i maskin- mestres løn – og giver derfor et reali- stisk billede af, hvor du kan forvente at blive placeret lønningsmæssigt i forhold til din anciennitet, stilling, branche med videre. Herved har du et faktuelt, objektivt parameter at base- re dit udgangspunkt på. I forlængelse af disse data, udgav vi tidligere i år en ’lønberegner’ for det private område. Med dette værktøj kan privatansatte få et samlet skøn på et forventet lønniveau ud fra alle ud- fyldte data – fremfor at sammenholde lønstatistikkens enkeltstående tabel- lers resultater for henholdsvis uddan- nelsesanciennitet, stillingsbetegnelse, geografiske placering med videre. Statistikken og lønberegnerens ud- gangspunkter skal altid tilpasses din konkrete situation. Her kan det for ek- sempel være relevant at inddrage ar- bejdsgivers økonomiske situation eller dit konkrete ansvar og dine opgaver i forhold til normen for én med samme stillingsbetegnelse. Ydermere kan øvri- ge goder i lønpakken ligeledes påvirke, om du samlet set finder en lønpakke acceptabel. Endeligt er det vigtigt at vurdere, om lønnen er passende set i forhold til arbejdsydelse og -tid. Er du ansat på jobløn med forventet betydeligt over- arbejde, bør det veje mod et højere lønniveau. Er du usikker på, hvor arbejdsgiver vil placere sig, eller forventer du, at I er langt fra hinanden, kan du vælge at give et såkaldt ’blødt udspil’. I stedet for et konkret tal kan du i stedet fore- slå for eksempel ’start-til-midt fyrrene’, ’slut halvtredserne’ med videre. Der- ved har du mulighed for bedre at aflæ - se arbejdsgivers egne forventninger, hvis du bedes give det første udspil. Et realistisk og rimeligt udspil vil ofte som minimum være en stigning sva- rende til inflation og den almindelige lønudvikling, så dit lønniveau ikke fal- der på grund af inflation. Det er vigtigt at bemærke, at vores statistikker og deres styrke skal findes i antallet af deltagere. Materialet ind- hentes typisk i starten af efteråret ved et spørgeskema. Med baggrund i før- nævnte opfordrer vi kraftigt til, at du besvarer skemaet næste år samt op- fordrer øvrige maskinmestre hertil, så I alle får et endnu bedre forhandlings- værktøj. For en god ordens skyld skal det også bemærkes, at statistikkerne er et værktøj – ikke en facitliste. Der vil altid være øvrige faktorer, som spiller ind på slutresultatet for den aftalte løn og det niveau, som arbejdsgiver er på. Nogle gange lønner arbejdsgiver bed- re end statistikken tilsiger, og andre gange er arbejdsgiver ikke lønførende. Statistikken kan dog bidrage til et reali- stisk og rimeligt forslag fra din side. Lønsnak med kollegerne? Som lønmodtager har du altid ret til at videregive oplysninger om dine egne lønforhold til enhver, du måtte have lyst til. Dette følger af ligelønslovens § 2 a, stk. 1 og er en ret, som arbejds- giver ikke kan begrænse dig i. Det kan være en god idé at tale med dine kollegaer om deres lønniveau, hvis I har en relation, hvor I er komfor- table hermed. Dette giver en fornem- melse af virksomhedens generelle løn- mæssige placering. Andet og mere end kroner og øre Din løn er en samlet pakke med øvri- ge værdier end grundløn. Løn og ho- norering for dit arbejde kan altså være andet end kroner og øre. Forbe- red derfor gerne nogle supplerende alternativer, som du kan fremhæve, hvis din leder afviser at give dig den ønskede lønstigning. Sådanne alternativer kan godt være økonomiske i form af en højere pensi- onssats, tillæg, bonusordninger, sund- hedsforsikring, fri mobil og internet, fri bil eller lignende. De øvrige værdier kan imidlertid også udgøre indirekte økonomiske løngoder. Enten et løngode, hvor ar- bejdsgiver også selv får værdi af godet for eksempel kompetencestyrkende efteruddannelse og kurser eller et gode, som ikke ’koster’ arbejdsgiver mere, såsom øget frihed eller fleksibili - tet i form af feriefridage, fri på hellig- dage, afspadsering, nedsat tid eller mulighed for hjemmearbejde. Har arbejdsgiver en presset økono- misk ramme som helhed, kan det der- for være nemmere at få forhandlet flere indirekte økonomiske goder. Skyldes arbejdsgivers forbehold om ikke at give højere grundløn øvrige for- hold end presset økonomi – for ek- sempel på grund af bekymring for in- tern skævvridning lønmæssigt i virk- somheden – kan det være, at du har held med øvrige økonomiske alternati- ver. Derfor er det en god idé at lytte til arbejdsgivers begrundelse og forsøge at spore dig ind til årsagen bag. Hvis grundlønnen ikke kan forhandles høje- re, kan du dermed tilpasse din strategi og alternativer herefter. Listen over mulige personalegoder er lang, og kun kreativiteten sætter grænser for, hvilket gode der vil have værdi for lige netop dig og dit arbejds- liv. Har du derfor et gode eller en idé, som vil give værdi for dig, kan du altid tage det med i forhandlingen. Husk den gode tone – og acceptér et ’nej’ Under selve forhandlingen og i tiden herefter er den gode tone et vigtigt redskab til at skabe de bedste ram- mer for at få forhandlet et tilfredsstil- lende resultat hjem. Sørg derfor for at lytte og spørge åbent ind til din leders argumenter – samt hvad der skal til, for at nå dit mål. Modtager du et blankt ’nej’, bør du ikke straks give op men i stedet fortsætte forhandlingerne med nys- gerrige spørgsmål og eventuelt en mu- lig regulering af dit indledende udspil. Oplever du at blive frustreret, irrite- ret eller negativ, kan det være en god idé at bede om en kort pause for at samle dig igen. Kunsten er at mærke efter, hvornår forhandlingerne er slut. Har du mod- taget et resultat, du ikke er helt til- freds med, kan du give udtryk for, at det ikke var det, du havde regnet med og spørge ind til, hvad der skal til, for at du kan få den ønskede stigning næste gang. Skriv det gerne ned og fastsæt en dato for den nye forhand- ling, så I sikrer jer, at I er enige her- om. Giver ovenstående anledning til be- mærkninger, er du meget velkommen til at kontakte Maskinmestrenes For- nings Arbejdsmarkedsafdelingen. Maskinmesteren December 2023 63
