Side 70
importører. For en virksomhed, der importerer en maskine til brug i egen virksomhed, vil det imidlertid være noget nyt. Indtil nu har det nemlig været underforstået, at hvis en brugervirksomhed ikke kunne redegøre for, hvem der var importør, var virksomheden importør. Men myndighe - derne har ønsket at slippe for diskussioner og sikre et stør- re fokus på sikkerheden ved importerede maskiner. Desuden har importøren pligt til at ’verificere at den tek - niske dokumentation er udarbejdet’. Det er altså ikke nok, at fabrikanten lover, at der er dokumentation for risikovur- dering, afprøvninger/målinger, validering af sikkerhedssty - ringen med videre. Marianne Vind (S), der er EU-Parlamentets talsperson inden for arbejdsmiljø, sikkerhed og beskæftigelse i Maskinforordningen, var på besøg hos Povl Møllers Maskinfabrik i Borup. Målet var at vise, hvilke konsekvenser det daværende forslag til Maskin- forordningen kunne have for dansk industri – både hos Povl Møllers og hos Povl Møllers kunder, der ville få en væsentlig større omkostning ved at ændre på maskinerne. Til højre ses Rune Eriksen, der er maskinmester og adm. direktør hos Povl Møllers Maskinfabrik. Sporbarhed Fabrikanter, repræsentanter, forhandlere og importører skal alle kunne spore, hvem man har købt af og solgt til i 10 år. Dette krav gælder maskiner, delmaskiner og sikkerheds- komponenter – men ikke komponenter som bolte og møt- rikker. El-motorer og mange andre elektriske komponenter har allerede kravet fra Lavspændingsdirektivet LVD 2014/35, og kender man til dette, kan man jo bruge samme systematik med sporbarhed via bogholderiet. Her skal man dog være opmærksom på, at regnskabschefen kun har en femårs horisont, hvorefter alt slettes. – og den kan leveres elektronisk som en del af en elektro- nisk brugsanvisning. Som noget nyt skal erklæringen indeholde en liste over alle de harmoniserede standarder, fabrikanten har brugt til at få formodningsret. Er maskinen – for eksempel en robot - celle, sprøjtestøber eller portalkran – bygget efter en C-stan - dard, kan man nøjes med at angive denne. Hvis ikke, kan det være nødvendigt at angive 10, 20 eller 30 standarder på erklæringen. Mange fabrikanter har ikke fokus på at holde listen over standarder opdateret som dokumentation for, at maskin- sikkerheden tages alvorligt i virksomheden. Med den nu på- krævede liste vil kunden fremover – i højere grad end tidli- gere – kunne kigge fabrikanten i kortene og spørge ind til, hvorfor der for eksempel ikke er nævnt standarder inden for ergonomi, sikre styresystemer, hygiejnisk design og støj, og hvorfor dette ikke vurderes som en del af designet. Kra- vet vil altså kunne medføre et langt større fokus på standar- der og hermed hjælpe med til at sikre, at fabrikantens liste opdateres. Maskinskilt Et andet nyt krav er, at maskinskiltet – ud over en fysisk adresse som godt kan være en postboks – også skal have et elektronisk kontaktpunkt såsom mailadresse eller hjem- meside med kontaktformular. Begge steder skal være i stand til at modtage breve fra myndighederne. Importørens navn på maskinen En fabrikant uden for EU/EØS kan godt CE-mærke sin ma - skine. Men som noget nyt skal importørens navn og adres - se også fremgå af et skilt på maskinen – og ikke kun på er- klæringen. Det er sjældent et problem for professionelle Digital brugsanvisning Når brugsanvisningen leveres i digitalt format, skal fabrikanten: a. Markere på maskinen – eller hvis dette ikke er muligt på emballagen eller i et ledsagende dokument – hvordan den digitale brugsanvisning kan tilgås. b. Forelægge den i et format, der gør det muligt for brugeren at printe, downloade og gemme brugsanvisningen på et elektronisk medie, så den pågældende til hver en tid kan tilgå den – særligt ved nedbrud af maskine. Dette krav gælder også, hvis brugsanvisningen er inkorporeret i maskinens software. c. Gøre den tilgængelig online i maskinens levetid og i mindst ti år efter, at maskinen er blevet bragt i omsætning. Hvis brugeren anmoder om det på købstids- punktet, skal fabrikanten dog inden for en måned og gratis stille brugsanvisningen til rådighed i papirformat. 70 Maskinmesteren Oktober 2023
Side 71
At overgangen fra studie til arbejde er en udfordring, er ikke nyt, men i det moderne arbejdsliv med frie rammer, selvledelse og stort, personligt ansvar kan det være endnu sværere. Fra studie- til arbejdsliv – Maskinmestrenes Forening er der hele vejen Et nyt initiativ fra Maskinmestrenes Forening stiller skarpt på at hjælpe de yngre medlemmer med deres indtræden på arbejdsmarkedet. M askinmestrenes Forening sætter nu strategisk fokus på at hjælpe yngre og nyuddannede medlemmer med at komme godt i gang med det første job. Intentionen er at ruste de yngre medlemmer mellem 23-35 år endnu bedre til det moderne arbejdsmarked. Maskinmestrenes Forening har siden 2000 haft en stig - ning på 52 procent i antallet af medlemmer under 40 år – og denne medlemsgruppe udgør nu tæt på halvdelen af de aktive medlemmer. »Baggrunden for vores strategiske fokus er, at vi har dia- log med uforholdsmæssigt mange nyuddannede maskin - mestre, som i deres første job efter endt uddannelse ople- ver, at de kommer i tvivl, om de har valgt det rigtige job, og om de udfylder deres nye job tilfredsstillende. Desuden op - lever de ikke at trives optimalt – sågar med stress-sygemel - dinger til følge. Her har vi som faglig organisation et ansvar i forhold til at undersøge, hvad vi kan gøre for at hjælpe de nyuddannede maskinmestre endnu bedre i gang med deres nye arbejdsliv,« siger Jan Michael Lindgreen, juridisk konsu - lent i Arbejdsmarkedsafdelingen. Maskinmestrenes Forening kender ikke årsagerne til de udfordringer, som mange nyuddannede oplever i deres før - ste job efter endt uddannelse. Der er dog blevet opstillet følgende mulige hypoteser: • At man som ny på arbejdsmarkedet oplever, at ens iden - titet og status ændrer sig pludseligt. • At man har forventninger til både sig selv og jobbet. Og at ens nye arbejdsplads også har forventninger den an - den vej. • At man ikke er ordentligt forberedt på overgangen mel- lem studie- og arbejdsliv. • At man ikke får den anerkendelse og opmærksomhed fra sin leder og kolleger, som man synes, man fortjener. • At onboarding-forløbet typisk er bundet op på faglig side - mandsoplæring og kun i begrænset omfang på kultur, værdier, samarbejde med videre. • At man ikke oplever at trives både fagligt og socialt. Maskinmestrenes Forening er netop nu i samarbejde med Analyse Danmark ved at gennemføre en kvantitativ spør - geskemaundersøgelse. En undersøgelse målrettet med - Maskinmesteren Oktober 2023 71
