Ledere der overskrider grænser Hver dag er der en medarbejder, der får overskredet sin personlige grænse af en leder. Det er et postulat, som udspringer af mange års erfaringer og genfortalte historier i coachingrummet, ledelsesudviklingsrummet og undervisningslokalet. Og i denne klumme handler det overhovedet ikke om de seksuelle krænkelser. H vad er det egentlig, vi taler om, når vi taler om en person- lig grænse? I denne klumme kan vi definere det således: En personlig grænse er det psykologiske fænomen, der adskiller en persons følelse af velbefindende fra en persons følelse af ikke-velbefindende – på baggrund af andres adfærd rettet mod eller oplevet af denne person. Forestil dig en fysisk person. Vi kan kal- de ham Bo. Du er ikke i tvivl om, hvad der hører med til Bos fysik, og hvad der ikke gør. Hvis du trykker Bo let på ar- men, så ved du, at du rører ved Bos ’fy- siske afgrænsning’, den ydre del af Bo, der adskiller Bo fra resten af verden. Du ved ikke, om Bo finder det i orden, at du trykker ham på armen. Men du ved, at du har trykket Bo på armen. Hvis Bo siger ’lad være med at trykke mig på armen, det kan jeg ikke lide’ så vil I for- mentlig sammen kunne opsummere, at 1) du trykkede Bo på armen og 2) Bo syntes ikke, det var i orden. Den personlige grænse Når vi taler om psykologiske grænser, er det lidt sværere at finde denne ’af - grænsning’, hvor personens psykologi- ske velbefindende adskiller sig fra per - sonens knapt-så-velbefindende til må - ske endda ildebefindende. Der er en lang række faktorer i spil. I det større billede kan den personlige grænse være kulturelt betinget, branchebetinget, el- ler den kan være farvet af den tid, vi le- ver i. På det relationelle plan kan den personlige grænse være forskellig fra relation til relation. Din nære kollega kan kalde dig fjols, men lærlingen kan måske ikke (og slippe godt fra det). På det personlige plan spiller personlighed ind, lige som tidligere erfaringer og op- levelser kan påvirke, om en særlig ad- færd eller kommunikation er helt ok, eller får os op i det røde felt. Forestil dig en normalfordelingskurve (Bell kurven eller bare Napoleonshatkur- ven). Statistisk vil de fleste af os ligge i den fede hattepuld omkring midten af denne kurve. Vi vil være rørende enige om, hvad der er ok adfærd på en ar- bejdsplads, og hvad der ikke er. Så vil der være nogle af os, der ligger til ven- stre for denne hattepuld af enighed. De af os vil måske mene, at grænsen for, hvad man kan tillade sig at sige til hinan- den på en arbejdsplads er stort set ik- ke-eksisterende. De, der sidder længst ude på hattespidsen til venstre, vil have den opfattelse, at alt er tilladt, bring it
Download PDF fil