TEMA: Ajour løbende proces, men det er ikke som med hockeystaven, hvor vi venter på, at der er nogen, der opfinder noget helt nyt. Det er fugle i hånden, det her.« Fire centrale budskaber ’Varmeplan Danmark 2021’ har fire hovedpointer, som forskerne fremhæver som de allervigtigste i den lange række af tiltag, inno- vationer og løsninger, der skal gennemføres i en succesfuld grøn omstilling. 1. Energibesparelser i bygningsmassen er vigtige. Vi skal finde den rette balance mellem energibesparelser, energi- effektiviseringer og vedvarende energi. Det betyder, at vi forsat skal satse på energirenovering. Her er det centrale budskab, ifølge Henrik Lund, at vi ikke bare kan bruge løs af energien, også selv om det på et tidspunkt bliver 100 procent vedvarende. »Nogle gange virker det som om, at der er nogen, der tænker nu, hvor det hele er 100 procent VE, så behøver vi ikke at spare længere”, men der er det en klar besked fra Varmeplan Dan- mark, at jo, vi skal spare, og vi skal sådan set have mere fokus på det, end vi har lige i øjeblikket. Ellers tvinger vi os selv til at bygge alt for mange vindmøller i den sidste ende, og, endnu vigtigere, så laver vi et kæmpe pres på biomassen i en tid, hvor vi i forvejen har svært ved at holde os inden for et bæredygtigt forbrug,« si- ger han. En anden vigtig pointe i den forbindelse handler om den enkel- te bolig. Hver gang vi gennem energirenovering nedbringer ener- gibehovet, gør vi også boligen i stand til nemmere at blive opvar- met ved lavere temperaturer, hvilket har den synergi, at fjernvar- meforsyningen også kan fungere ved lavere temperaturer, eller at en individuel varmepumpe kan bruge mindre elektricitet. På den måde kan vi langt bedre udnytte de forskellige varme- kilder, hvad enten det er varmepumper, industriel overskudsvarme eller noget helt tredje, dels fordi nettabet bliver mindre, men også fordi de lavere temperaturer gør det muligt at lave mere var- me fra det samme input. Og så taler vi altså stadig omkring 60 grader, så det er ikke lunkent vand, der vil komme ud af bruse- ren, understreger Henrik Lund. 2. Fjernvarmen bør udbygges i takt med, at vi nedlægger naturgas og oliefyr. Uden for fjernvarmeområderne bør varmen komme fra individuelle varmepumper suppleret med solvarme. Denne kombination giver den mest energieffektive og fleksible løsning, som samtidig mindsker behovet for biomasse og antallet af vindmøller. Og i forlængelse af det: 3. I fjernvarmeforsyningen bør der satses målrettet på overgangen til fjerde generations fjernvarme med lavere temperaturer. Det giver de laveste omkostninger og den mest effektive udnyttelse af geotermi, overskudsvarme og store varmepumper. Fjernvarmenettet bør udvides til en dækningsgrad mellem på 63-70 procent afhængig af lokale forhold. I den forbindelse Sammen med sine forskerkolleger peger Henrik Lund på, at vi i vid udstrækning har de teknologier til rådighed, vi skal bruge til omstillingen. forklarer Henrik Lund, hvordan man fra forskergruppens side har set på, hvordan fjernvarmesektoren kan blive grøn, så den passer ind i et energisystem, der som helhed er 100 procent grønt. »Det er sådan, vi regner økonomi på det, og det er den måde, vi mener, man skal regne økonomien ud på. Det er den samlede løsning for Danmark, der gerne skal være så billig som muligt, og der kan vi bare se, at hvis vi udnytter de overskudsvarmekilder og når op på de 63 procent, så får vi noget, der er billigere samlet set. Og så kan vi se, at hvis vi fortsætter fra de 63 procent og op til 70 procent, bliver det ikke dyrere, og det giver os to kvalitative fordele; den ene er, at vi skal bruge færre vindmøller, og den an- den er – og det er den vigtige – at vi skal bruge mindre biomas- se,« fortæller han. Årsagen til, at man angiver spændet fra 63-70 procent er, at forskergruppen fremover forventer, at vi bliver bedre til at udnyt- te overskudsvarmen fra eksempelvis datacentre og industrien samt fra geotermi og Power-to-X. Hvordan det fungerer rundt om i landet, vil afhænge af de lokale forhold. 4. I fremtidens energisystem er der store potentialer for geotermi og overskudsvarme fra industri, datacentre og Power-to-X. Disse muligheder bør udnyttes. Historisk set peger Henrik Lund på, at en af en grundende til, at det danske fjernvarmesystem fungerer så godt, er, at vi i mange år har været gode til at udnytte overskudsvarmen fra el-produkti- onen, altså fra de store kulkraftværker og de mindre, decentrale kraftvarmeværker. 66 Maskinmesteren November 2021
Download PDF fil
SPEAKERS LOUNGE Maskinmesteren November 2021 69
TEMA: Ajour SPEAKERS LOUNGE 70 Maskinmesteren November 2021