sætte sig ned og overveje, hvordan resultaterne kan trækkes ind i og hans kolleger altså så småt er ved at forberede, kan man må- fremtidens undervisning, så de studerende kan arbejde med den ske få taget nogle skridt i den rigtige retning. nyeste viden på området. Derfor er han også ganske spændt på at komme i dybden med »Hvis tallene holder stik, altså hvis det, vi har set i Sverige og de svenske og hollandske studier, også for at finde ud af om de Holland, også gør sig gældende i Danmark i 2021-22, så er vi i et overhovedet vil kunne sammenlignes med den kommende dan- eller andet omfang nødt til at lave om på indholdet i vores un- ske udgave. De to lande, Sverige ikke mindst, har således nogle dervisning, for så er der noget, der skal mere ind af. Men det kan ganske anderledes historier end Danmark, når det gælder pro- vi jo kun sige, hvis vi har undersøgt det,« understreger Lars Jenry duktion. Petersen. »Det giver lidt sig selv, at hvis svenskernes undersøgelse læner Grundlæggende tror han faktisk – med ekstra tryk på ordet sig kraftigt op ad deres bilproduktion, togproduktion og minein- ”tror” – at man lige nu rammer en smule skævt med indholdet i dustri, så kan vi ikke bruge det til noget herhjemme. Det har vi undervisningen. Et større fo- ikke noget af. Men hvis kus på design og konstruktion det er mere generelle pro- virker oplagt på flere fronter, ligesom det også spiller ind i den generelle bæredygtig- »Hvis der sad nogle på universiteterne – DTU, Syddansk og Aalborg – som duktionslinjer, så er det noget andet. I Holland har de rigtig meget kemisk hedsagenda, med FN’s Ver- densmål som en rettesnor Lars Jenry Petersen jævnligt henty- arbejder med ingeniører, teknik og design, der vil overtage forskningen industri, hvilket vi jo heller ikke har så meget af mere, så det kan også blive en der til. Heri finder vi også en mål- sætning om et mere cirkulært og skalere det op, så ville det være virkelig spændende.« udfordring,« siger Lars Jenry Petersen. Af samme årsag drøm- forbrug, som en af de stude- rende på maskinmesteruddan- Lars Jenry Petersen, lektor, Center for Drift og Vedligehold, Fredericia Maskinmesterskole. mer han også om en spør- geramme i den danske un- nelsen for nylig bragte på ba- dersøgelse, der bliver på nen. én gang bred og inklude- »Det hedder jo ikke fra vug- rende og samtidig specifik ge-til-grav mere, som han sagde, det hedder vugge-til-vugge. Du mod enkelte brancher, hvilket dog formentlig vil være udfordren- graver ikke noget ned længere, du skrotter ikke noget, alt kommer de i forhold til projektets ressourcer. til at blive genbrugt. Og det kan vi kun, hvis vi tager de overvejel- ser med ind i vores designfase og slår fast, at vi ikke må proppe Håber, at et universitet tager projektet videre komponenter ind i en maskine, uden at de kan genbruges 100 Derudover vil værdien af svarene naturligvis også afhænge me- procent, når vi er færdige med den maskine,« forklarer han. get af, hvilke og hvor mange virksomheder man får til at respon- Det vil kræve, mener Lars Jenry Petersen, at en hel del industri- dere på undersøgelsen. I den forbindelse handler det for Lars elle designere og konstruktionsansvarlige skal ændre deres tan- Jenry Petersen og hans team om selv at være proaktive, når det kegang og indstilling til materialevalg. I den forbindelse peger gælder dataindsamling, hvilket han dog ikke er specielt bekymret han på nødvendigheden af, at også andre uddannelser, eksem- for. Men når det kommer til at kunne lave bred statistik, er tonen pelvis ingeniørstudiet, i højere grad får emner som pålidelighed dog knap så optimistisk. og vedligehold på skemaet og i en vis grad ændrer deres tilgang »Så stort et omfang af svar, det tror jeg ikke, at vi når. Du til undervisningen. kommer nok ikke til at se en stor forskningsartikel i ’The Lancet’ eller noget i den stil, det tror jeg ikke. Hvis vi når ud til 4-6-8 sto- Skal finde ud af, om undersøgelser kan re virksomheder herhjemme og får data fra deres produktionslin- sammenlignes jer og anlæg, så er jeg godt tilfreds, for så kan det give en indi- I det hele taget skal der tænkes anderledes mange steder i de kation på, hvor vi er på vej hen ad,« siger han. forskellige industrier. Som eksempel nævner Lars Jenry Petersen, På den måde kan man få et fundament at bygge videre på for hvordan nogle bilfabrikanter er begyndt at indføre ”omvendte at kunne nå ud til den større mængde af respondenter, der er produktionslinjer”, hvor brugte biler kommer retur og bliver ad- nødvendig, hvis man skal kunne drage de helt store konklusioner. skilt på samme måde, som da de blev samlet, og størstedelen af Men netop idéen om, at forskningsprojektet på FMS kunne dan- materialerne bliver genbrugt. Og det er også nødvendigt, påpe- ne grundlaget for et større projekt med flere aktører, er nu også ger han. lidt af et ønskescenarie for Lars Jenry Petersen. »Det med at smide for eksempel metal og pap ud går ikke »Vi er jo en forholdsvis lille aktør, så derfor kunne det da mere. Vi skal gå meget længere på genbrug, ellers når vi slet ikke være interessent, hvis der sad nogle på universiteterne – DTU, vores klimamål. Og vores produktionsmetoder skal også tænkes Syddansk og Aalborg – som arbejder med ingeniører, teknik og igennem, så vi eksempelvis ikke limer ting sammen mere. Målet design og tænkte, ”der er noget at komme efter her, som vi må jo være, at vi skal fremstille ting, uden at det udleder CO 2 ,« siger Lars Jenry Petersen. godt kunne tænke os at arbejde videre med”. Hvis de så vil overtage forskningen, skalere det op og få nogle af de store Det er selvsagt langt fra tilfældet i dag, men med nogle brug- industriaktører med, så ville det være virkelig spændende,« si- bare svar på den danske undersøgelse, som Lars Jenry Petersen ger han. 76 Maskinmesteren Oktober 2021
Download PDF fil