skal vi også være omstillingsparate, hvilket nærmest er et krav i automationsbranchen, hvor udviklingen går meget hurtigt. Det afspejler sig måske også i en relativ lav gennemsnitsalder blandt vores maskinmestre,« siger Anne Mette Terpager Andersen. Fremtidig vækst For få år siden udgjorde mælkepulverproducenter størstedelen af Jorgensen Engineerings kunder, men det billede er ved at ændre sig. Som følge af virksomhedens ambitiøse vækststrategi udvider man nu sin kunde- og brancheportefølje ved at tilbyde løsninger til helt nye typer kunder, for eksempel producenter af batterier til el-biler. »Det seneste år er vi begyndt at levere håndteringsanlæg til batteriproducenter, som leverer batterier til el-biler, og det mar- ked kan blive stort. Så mon ikke der bliver brug for flere maskin- mestre. Nye medarbejdere giver også ny viden til virksomheden, som vi får brug for. Vi har en god blanding af erfarne kolleger og yngre kræfter,« siger Mick Kabel. Han oplever, at maskinmestre er gode til rollen som projektle- dere. »Vi forstår de grundlæggende processer og teknologier og kan kommunikere både internt med kolleger, men nok så vigtigt med kunderne om de problemstillinger, der måtte være. Og så er vi nysgerrige og vil altid gerne prøve at gøre tingene på en smarte- re måde,« siger Mick Kabel, som også fremhæver et godt kolle- gaskab. »Vi har en kultur, hvor vi deler viden. Der er altid hjælp at hen- te, og hvis nødvendigt løser vi opgaver på tværs af afdelinger, så vi altid kommer i mål. Man sidder ikke bare for sig selv i et hjør- ne, men arbejder på kryds og tværs efter behov,« siger Mathias Kandelsdorff. Anne Mette Terpager Andersen fremhæver også, at der er gode muligheder for at skifte arbejdsområde, hvis man ønsker det. »Netop fordi vi har maskinmestre i alle afdelinger, er der også mulighed for at flytte rundt og lave interne jobskifte, hvis man af en eller anden grund ønsker nye opgaver eller måske knap så meget rejseaktivitet. Så plejer vi at finde en løsning, så medarbej- deren ikke behøver finde et helt nyt job, og virksomheden behol- der en dygtig medarbejder,« siger hun. Maskinmester André Bakke Brandt arbejder koncentreret på en tavle. Han er automationsansvarlig og arbejder blandt andet med kontraktmæssige forhold i projekter, sparring med konstruktører og PLC-programmører, daglig projektledelse med mere. 64 Maskinmesteren September 2021
Download PDF fil