Maskinmestrenes Forenings mentorordning • Mentorordningen går ud på, at en erfaren kollega (en mentor) stiller sine kompetencer samt faglighed og erfaring til rådighed for en anden kollega (en mentee). • En mentee kan enten være nyuddannet i første job, erfaren medarbejder eller leder. • For at blive mentor skal man have mindst fem års erhvervserfaring og have et arbejde. Mentorarbejdet er frivilligt og ulønnet. • Maskinmestrenes Forening står for at lave matchet mellem mentor og mentee. • Den sidste og endelige screening foregår, når mentor og mentee mødes. • Et mentorforløb strækker sig som udgangspunkt over seks måneder. Parterne afgør selv, hvor meget de vil mødes og tale sammen. • Mentor og mentee laver en ’kontrakt’ for samarbejdet, hvor de afstemmer forventningerne, fokus, intervaller for møderne med mere. • Forløbet kan fortsætte efter de seks måneder, hvis begge parter ønsker det. Ofte vil kontakten mellem parterne fortsætte uformelt efter et mentorforløb. • Man kan søge om at blive mentor eller mentee ved at kontakte Maskinmestrenes Forening. • Kontakt Lars Vase på: lva@mmf.dk eller telefon: 2562 3938. • Læs mere om ordningen på websitet: w w w.mmf.dk /mentorordning. i Vestas, dem er der ikke mange af, men nu har jeg sat mig ind i, hvad det kræver. Jeg har en ledestjerne – det er den vej, jeg skal gå,« siger Michael Jensen, der bor i lejlighed i Odense med sin kæreste. Megasejt gået Som chef for OK’s smøremiddelforretning har maskinmester Torben Didia Rasmussen rigeligt at se til i hverdagen. Alligevel trak det i ham, da Maskinmestrenes Forening i foråret søgte mentorer til den nye ordning. »Jeg har en masse erfaring, som jeg kan give videre til unge mennesker. Det synes jeg er fedt. Og så er det noget, jeg gerne selv ville have haft dengang, jeg var ung. Min egen karriere drev lidt i en tilfældig retning, og jeg ville gerne have haft lidt mere styring,« siger Torben Didia Rasmussen, der blev uddannet fra Frederikshavn Maskinmesterskole i 1988 og har været leder i OK i ti år. I samtalerne med Michael bragte han en tilgang og metode på banen til at styrke og nå målsætninger, den anerkendte SMART-metode. Og så fik de talt lidt om Michaels målsætninger. »Michael havde en målsætning om at blive projektleder i 2030, hvilket ikke var så ambitiøst. Vi prøvede at rydde det hele og sige: Hvad er det, du er specielt god til, hvad vil du gerne bringe i spil, og hvor er dine faglige interesser? Hvor vil du så gerne flytte dig selv hen, og hvordan kommer du derhen? Vi arbejdede meget med at få nogle konkrete målsætninger og blive klar på, hvilke skridt der skal til for at nå derhen,« siger Torben Didia Rasmussen, der er glad for, at det så hurtigt lykkedes Michael at få opfyldt et vigtigt delmål. »Jeg synes, det er megasejt gået. Han har fået sit ønskejob og er godt på vej. Også det at han i første omgang turde sige: Jeg har brug for hjælp. Det er sejt at tage det skridt.« Man skal give det væk Selvom det primære formål har været at hjælpe sin mentee, har Torben Didia Rasmussen lært meget af mentorforløbet. »Jeg er glad for, at det er lykkedes at sætte gang i nogle tanker i Michaels hoved. Og så er jeg blevet bekræftet i, at det er motiverende og giver energi at have et mål at gå efter,« siger mentoren, der også har fået en personlig tilfredsstillelse ud af at hjælpe. 20 Maskinmesteren Februar 2021
Download PDF fil