Asset Management // gulering. Alt var prototyper, og de har vist deres værd, i og med at møllen har kunnet køre så længe. Nu er tiden kommet til, at man får fremtidssikret møllen, så den i højere grad kan køre automatisk, og at dens elektriske komponenter bliver udskiftet til standardiserede komponenter,« siger Danni Søndergaard Andersen. Et eksempel på en løsning, som adskiller sig fra nutidens møller, er krøjemekanismen: »Tvind-møllens krøjemekanik adskiller sig væsentligt fra nutidens møller, hvor man typisk har elektriske motorer til at dreje nacellen. Tvindkrafts krøjesystem består i stedet af hydrauliske cylindre, der skiftevis går i indgreb med et indvendigt tandhjul i en bestemt sekvens, hvorved nacellen drejes. En rotation med nacellen tager cirka 1,5 time. Selvom man valgte en krøjeløsning, der ikke gik videre i nyere møller, har Tvindkrafts løsning holdt i 42 år, hvilket er imponerende,« siger Danni Søndergaard Andersen. Der er da heller ingen planer om at skifte til et andet krøjesystem. »Tvind-møllen har nogle interessante tekniske løsninger hvor det er tydeligt, at man dengang har måtte tænke innovativt og ud af boksen – dette ses tydeligt på de mekaniske installationer, der i nogen grad adskiller sig fra nutidens løsninger. Der var ikke nogen vindmølleindustri i Danmark dengang, man kunne trække på, så man måtte i høj grad opfinde sine egne løsninger,« siger Danni Søndergaard Andersen. Maskinmester Danni Søndergaard Andersen og møllepasser Allan Lund Jensen i nacellen på Tvind-møllen. Maskinmesteren November 2020 45
Download PDF fil