Tvind-møllen var ved sin idriftsættelse i 1978 verdens største vindmølle med en effekt på 2MW. Til dato har den produceret 22 GWh. Asset Management // 22.000 MWh. Så meget grøn strøm har Tvind-møllen produceret, siden den blev sat i drift i 1978. Og den 42 år gamle mølle skal køre mange år endnu. Derfor er den ved at blive opgraderet og levetidsforlænget, så blandt andet styreelektronikken bliver tidssvarende industristandard. Det er automationsvirksomheden Orbital, som har fået opgaven med at føre Tvind-møllens styreelektronik ind i fremtiden, og det er maskinmester Danni Søndergaard Andersen, som har været daglig ansvarlig for at styre projektet sikkert i havn. »Tvind-møllen er ikonisk inden for vindenergi – i Danmark såvel som i udlandet. Det var den første store vindmølle i Danmark og var ved sin idriftsættelse verdens største vindmølle med sin effekt på 2 MW,« siger Danni Søndergaard Andersen, som ikke var født, da møllen blev idriftsat. Tvind-møllen, som også kaldes Tvindkraft, er i dag blevet overhalet størrelsesmæssigt af moderne møller, men forbliver den vindmølle i verden, der har kørt i længst tid. Orbital er nu i gang med at udføre en trinvis opgradering af Tvind-møllens styringer og automation. »Tvind-møllen har nogle interessante tekniske løsninger, hvor det er tydeligt, at man dengang har tænkt innovativt – dette ses på flere af komponenterne og systemerne. Der var ikke nogen vindmølleindustri i Danmark dengang, man kunne trække på, så man måtte opfinde sine egne løsninger. De mekaniske og elektromekaniske hovedkomponenter, herunder gear, generator og aksel, er genbrug fra vandværker, skibe og industrielle anlæg. Det har virkelig været et pionerarbejde, hvor man har måttet tænke kreativt og ud af boksen,« siger Danni Søndergaard Andersen. Moderne konvertering Møllen blev bygget af et hold af frivillige kaldet ”Mølleholdet”, som udover at udføre det praktiske arbejde med byggeriet var kollektiv ledelse for projektet. De havde det fulde ansvar. Dér, hvor de manglede teknisk viden, konsulterede de andre, som tilbød deres hjælp til særlige opgaver. For eksempel tilbød professor Ulrik Krabbe fra DTH (Danmarks Tekniske Højskole, i dag DTU, red.), at han og hans studerende kunne bygge Maskinmesteren November 2020 43
Download PDF fil